Køb wall stickers hos mig på Trendsales

onsdag den 22. februar 2012

...og Deer in the Woods på bordet & stolene - I ♥ it ;-)

Det startede med dugen på bordet for snart 2 år siden...


Jeg har egentlig aldrig været til dug på bordet; altså i den forstand, at der er noget stof som hænger og dingler ned fra sideren - jeg synes ganske enkelt, at det ødelægger det meste af æstetikken ved et bord (dog nok med undtagelse, hvis man har et meget grimt bord, man gerne vil skjule :-D)! Men jeg synes, vi har et rigtig fint bord - godt nok et gammelt bord med hak og revner, men et robust brugsbord, som kan tåle en masse spild, barneleg osv.

Jeg er selv vokset op med lige præcis sådan et bord, og pudsigt nok har min bedre halvdel så arvet ét magen til fra sine bedsteforældre. Bordpladen var dog godt slidt med mærker efter glas flere steder, så bordet fik forrige år en "nem" make-over: En Susanne Schjerning-dug, som ikke hænger ned over bordet, men som er tapet fast rundt i kanten med malertape skjult under bordpladen, så den sidder helt flot og glat fast - en ganske fin detalje, hvis jeg selv skal sige det ;-)


Det startede med, at jeg fandt en rest af dugen, og den kunne lige passe til vores bord og matchede så flot ind i alle vores farver. Derefter fandt jeg billigt en kæmpedug i 320 cm længde til halv pris, så den købte jeg og klippede op i 2 stykker. Så nu har jeg 3 ens duge, så der kan komme et nyt på, når det andet en sjælden gang skal vaskes (er jo ellers fint vaskbar med klud og sæbe, da det jo er en akrylbelagt bomuldsdug og har kvaliteterne som en voksdug, men især kanterne kan efter et stykke tid godt trænge til lidt mere, da overfladen er mere ru i det). Og så har jeg også garderet mig, hvis der skulle ske at komme et brændemærke på et tidspunkt, og jeg må kassere en dug, 7-9-13! :-D

Og for 1 års tid siden blev vores stole også iklædt skønne Deer in the Woods-gevandter ;-) For jeg faldt over et rigtig billigt sengebetræk og klippede det straks op og betrak vores 4 Ikea-stole med det, så de matcher bordet flot.

Først syntes jeg, at stolene og bordet med Deer in the Woods-tema blev lidt for meget, men min bedre halvdel syntes, det var vildt fedt, og jeg fulgte selv trop efter et par dage, hvor jeg havde vænnet mig til det. Nu synes jeg, det bare passer helt perfekt ind i vores skøre farveunivers ;-D


Især med prikken over iét - med mine hjemmelavede Deer in the Woods wall stickers på væggen - I ♥ it ;-)


Maja

mandag den 20. februar 2012

Deer in the Woods: Hjemmelavede wall stickers - I ♥ it ;-D


For et par måneder siden fik jeg den idé at lave wall stickers efter den skønne Deer in the Woods-akrylbelagte bomuldsdug fra Susanne Schjerning, som vi har på vores spisebord. Og jeg fik også lavet dem, men så nåede jeg ikke videre...



Men i dag kom de op - og de er bare SÅ fine, synes I ikke?


Jeg har lavet dem i nogle lidt andre nuancer end på dugen og byttet lidt rundt på rådyr-"modellerne" og deres retning, så de harmonerer fint i mit "set-up". F.eks. er den mørkebrune på dugen blevet sort på væggen for at matche alt det sorte vi har i rummet, og i stedet for 2 lyselilla rådyr, er det blevet til mørk lilla og pink - just the colours, we like ;-)


Jeg elsker at kombinere farver og sjove detaljer med lidt skæve, skøre idéer, og det gik i denne omgang ud over vores væg i køkkenalrummet med nogle farvestrålende Deer in the Woods wall stickers - and I ♥ it!

Maja

søndag den 5. februar 2012

Sne & søvn er her atter - I'm BACK & I ♥ it!

Ja, så er der atter RIGTIG sne (kombineret med ild i pejsen og gang i stearinlysene)!


I starten af december, hvor jeg sidst skrev her på bloggen (forklaring kommer nedenfor), var sneen sporadisk og MEGET midlertidig! Så igen her i starten af januar faldt så atter sneen, men der var meget lidt og har siden ligget som en tyndt islag - ikke rigtig blød puddersne! Men dén er her nu - den fineste, lækre, store, bløde sne, som ligger let ud over vores have, træer og markerne bag - SKØNT!


Jeg har ikke ladet høre fra mig i 2 måneder hér på bloggen! Jeg blev med ét "bombet" tidsmæssigt tilbage til, da Storm-drengen var spæd og skulle ammes flere gange om natten! Fra ultimo november og halvanden måned frem var han sammen med resten af vuggestue-banden godt og grundigt forkølet, hvilket også gik ud over hans (og især min) nattesøvn, som bød på mange afbrydelser og kalden efter "Moaaaaaaar"! Så kombineret med, at jeg atter er begyndt at have en del hovedpine, så har energien bare IKKE været på toppen :-/

Så fik vi lige et par ugers fred, og nu har han de sidste par dage atter været forkølet - lige som jeg atter var kommet ud af "zombie-land"! Men nu er senge-hovedenden løftet ekstra-højt op, og han har de sidste 2 natter sovet søøøøødt - jubiiiii ;-) Mit sidste indlæg handlede om sne, og jeg starter nu igen op med dette indlæg om sne og lidt til! For sne & søvn - ja, dét kan vi godt lide her i Esrum :-D And I'm BACK!


Vintersne-hilsener,
Maja

mandag den 5. december 2011

I ♥ sne :-)

Juhuuuuu - der sner i Esrum!


Dét er altså skønt! Jeg elsker bare sne - og også når det har været her i lang tid! Sidste vinter var der mange, der bandede sneen langt væk, men jeg elsker sne ligegyldigt, om vi så skal have den længe ;-) Nu bor vi jo heldigvis ikke i en storby, for så er "sneen" jo lige pludselig ikke så sjov i længden, når den har ligget der i ugevis, og man jo så næsten ikke kan kalde den sne, men kaos af grå snask!

Og det går hurtigt! Billederne er taget med et par minutters mellemrum. Og nu, hvor jeg sidder og skriver, er der ved at være snedækket...
1. billede...
Billede taget 1 min. senere...
Og 2 min. efter..
Gad vide, hvornår jeg kan tage det første billede af et snedækket landskab? Tja, det bliver så nok ikke i dag, for nu er det stoppet igen lige så hurtigt, som det begyndte...

Conner 

torsdag den 17. november 2011

I ♥ overraskelser ;-)

Jeg elsker at give gaver, ligesom jeg også elsker at få gaver! Men allermest elsker jeg overraskelser! Derfor er der også mange af mine veninder, der hvert år er ved at rive deres hår ud, fordi jeg til spørgsmålet om en ønskeseddel svarer: "Jeg ønsker mig ikke noget - bare kom og overrask mig"! ;-)

Derfor har jeg faktisk heller aldrig selv spurgt efter ønskesedler, med mindre jeg får dem stukket i hånden, for jeg synes også det er sjovest at finde gaver til folk, som samtidig er overraskelser. For hvis jeg blot får en seddel, hvorpå der specifikt står, hvad vedkommende vil have - jamen, så synes jeg, at de jo ligeså godt bare kan bede om pengene og så samtidig være sikre på, at de selv kan finde lige præcis dét, de vil have! Nej - derfor ynder jeg også at give overraskelser, med mindre jeg bliver dikteret andet :-D

Og nu vi er ved overraskelser og glæden ved både at give og få, så stillede jeg jo i september måned en Give Away på højkant, som Laila fra Kreative RainbowMe var den heldige vinder af!

1: Give Away  2: Vinderen er trukket  3: Gaverne er ankommet
Og Laila blev glad for min Give Away: Silke & Suus-huen, træ-klappe-legetøjet og den hemmelige ekstra-gave, som bestod af 6 stk. sommerfugle wall stickers i farverne petroleumsgrøn, blå & lilla (sommerfugle wall stickers sælger jeg her, og du finder hjerter & stjerne wall stickers her)!

Og der er jo et ordsprog, der siger: "Hvad man giver, får man trefold tilbage". Godt nok forventer jeg ikke at få andet retur end glæden ved at give, men hvad er odds'ene for, at jeg så alligevel har vundet 2 Give Aways nu her? Sidste måned blev jeg den heldige vinder af en lille blå nips-pakke fra InasDesign - tak for det, Ina :-) Og se, hvad jeg også lige har været så heldig at få ind ad døren i dag:

Jeg blev simpelthen den heldige vinder ;-D
Laila fra Kreauglen har kreeret denne fine opbevaringspose i fin retrostof, som jeg er sikker på, at lille Storm vil blive rigtig glad for!

Og med en lille sød hilsen...
Jeg synes i hvert fald, den er super flot og er helt vild med kombinationen af stofdesignet - så endnu engang tak, Laila ;-)

Så altså nu hele 2 overraskelser! Gad vide, om der også kommer en 3. overraskelse? :-D

Conner

søndag den 13. november 2011

♥ Maja's Glögg ♥

Her er de ingredienser, som jeg benytter i én stor sammensurium til min glögg. Den skal helst "tilberedes" dagen inden, den skal bruges, så den kan trække ca. et døgns tid.

Her har jeg noteret, hvad der i forhold passer til 1 flaske rødvin og til ca. 4 personer, der så kan få et par kopper hver. Ved større portioner ganges jo så bare op. Igen, så er alt dette kun cirkatal/forhold, så andre også kan være med på min opskrift, hvis de har lyst, for selv laver jeg alligevel min glögg på gefüll :-)

♥ Maja's Glögg ♥
  • 1 flaske rødvin (eller ca. 8 dl. æblejuice til alkoholfri variant)
  • 2,5-3 dl mørk portvin (eller ca. 2,5 dl. ufortyndet øko jordbær/blommesaft, hyldeblomst- eller hyldebærsaft til alkoholfri variant)
  • 1 hel kanelstang
  • 1/8 groft friskrevet muskatnød
  • 10 gram hele nelliker
  • 5-10 gram kardemomme - helst groft knust, men ellers stødt
  • 2 stk. laurbærblade
  • 5 gram hele røde/hvide/sorte peberkorn
  • 15-20 gram frisk ingefær skåret i store ca. 2 cm stykker
  • Revet appelsinskal fra 1 øko appelsin
  • Saft fra 1 øko appelsin
  • 150 gram øko rørsukker
  • 20 gram øko rosiner, hakket i små stykker (ikke at forveksle med de rosiner, der kommes i lige inden servering. Disse hakkede rosiner er nemlig kun med til at afgive smag).

Mit bud på en ikke-alkoholisk glögg er: Byt rødvin og portvin ud med, hvad der svarer til ca. 4 dele æblejuice til 1 del øko jordbær/blomme-saft og ellers samme ingredienser som ovenstående. Dvs. ialt ca. 8 dl. æblejuice og ca. 2,5 dl. saft. For en dybere smag kan jordbær/blommesaften byttes ud med solbærsaft, og hvis man ønsker en anden variant, kan jordbær/blommesaften byttes ud med enten hyldeblomst- eller hyldebærsaft :-)

Hele blandingen varmes langsomt op i løbet af ca. 10 min., så den NÆSTEN når til kogepunktet, men UDEN at koge!!! Så skal blandingen simre i ca. 1 time på helt svag varme under låg (altså kun ca. 1 eller 2 på komfuret) og uden at koge, så smagen ikke bliver bitter! Derefter skal blandingen stå ca. 1 døgns tid på køl og trække sammen med krydderierne.

Efter at have trukket 1 døgns tid på køl sies krydderierne fra gennem et klæde, så også alt smulderet sies fra, hvilket det ikke bliver gennem en almindelig si; dette giver også en flot klar dybrød farve uden "uro" ;-) Derefter varmes glöggen langsomt op og rosiner og mandelsplinter kommes i lige inden servering (vigtigt, da de ellers bliver for bløde og sjaskede!).

For den helt gennemført stylede version: server i et højt klart glas, så den flotte farve kommer til sin ret og top med en skive øko appelsin & en lang kanelstang til at røre med!

Velbekomme!
Conner

I ♥ stearinlys & hygge, men ikke nisse-julepynt!

Her i huset er vi bestemt IKKE til julepynt what so ever! Om det så er nisser, papirhjerter eller kræmmerhuse! Det vil sige, at der altså ikke kommer nogen nisser indendørs, med mindre den lidt ældre Storm på et senere tidspunkt vil insistere på at få nogen på sit eget værelse ;-)

Vi kan nemlig ikke lide nisser og synes også, de er grimme og invaderende i et ellers hyggeligt hjem! Og nej - det er ikke synd for Storm, at der ikke er nisser i hans hjem, for han får rigeligt med nisser alle mulige andre steder, og iøvrigt har han rigeligt med en masse andre spændende ting, han går og leger og hygger sig med!

Udsigt fra stuevinduet en diset vintermorgen...
Vi har dog et lille grantræ på reposen ned til haven, og hvis nogen vil kalde det et lille juletræ, er de velkommen til det ;-) Det er i hvert fald nok det tætteste, man kan komme på at finde noget "julet" hos os. Det står i en fin zinkspand med hjerte-"huller" langs kanten og er pyntet med lilla, sorte & limegrønne filthjerter med bastsnor...

Vinter på vores repos...
Og når vi nærmer os december (og måske endda før, for vi elsker duften), ja - så vil der nok også komme en skål med appelsiner med nelliker, og der vil måske også komme et par stykker op i vinduerne og gøre selskab til nogle af de filtede hjerter i glasdøren ned mod haven ;-)

 Store filthjerter i hhv. pink, lilla & limegrøn med og uden morgendis i baggrunden...
Til lidt hyggetid i dag har jeg lavet årets første omgang hjemmelavet glögg efter egen opskrift, som bestod af både en alkoholisk version samt en æble/blomme/jordbær-baseret til den højgravide veninde...

De fleste af ingredienserne til min hjemmelavet glögg, uhmmm ;-)
Men ja, vi eeeelsker ellers bare stearinlys & hygge, så det kan vi ikke få nok af, og det er også altid at finde i Rishavehus i Esrum...

Lys akkompagneret af kejserbusk, lyng, en orkidé, et par sommerfugle & et Art by Lo-billede...
Vi elsker stearinlys, hygge... & det rustikke!

Conner

fredag den 4. november 2011

I ♥ skønne Enesminde på Bornholm!

Tja, så har vi jo allerede været hjemme fra Bornholm i lidt over en uge nu, men internetforbindelsen derovre var for sløv til, at jeg orkede smide en masse billeder op på bloggen! Siden er der gået et par dage med hovedpine, hvilket jeg også har nu, men jeg forsøger at distrahere hovedet lidt med lidt blog-skriblen!


Men hvilken skøn ferie! Og vejret var som vanligt med os, så selvom det selvfølgelig ikke var varmt, ja - så skinnede solen da de fleste dage, og vi blev forskånet for slem blæst og regn ;-)


Det var 3. gang, vi holdt vores ferie på Bornholm på gården Enesminde, som er nænsomt restaureret i en smuk & rustik stil!


Selvom vores søn, Storm, kun er 20 måneder, har han altså nået at være her 3 gange allerede :-) Enesminde er i min kære husbonds' familie, og der er bare SÅ dejligt og roligt at være & stor mulighed for at nyde hinanden, dyrene og naturen!



Storm elsker bare at rende rundt på den skønne gård og sige både godmorgen og godnat til alle dyrene :-D



Storm inde hos gederne (som han kalder får) sammen med Line, der ejer Enesminde-gården sammen med sin mand, Flemming.
 

Og så lige endnu et par stemningsbilleder fra den smukke gård, Enesminde...

 





Conner