Køb wall stickers hos mig på Trendsales

Viser opslag med etiketten sne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sne. Vis alle opslag

mandag den 24. december 2012

Julehygge i Esrum...

Så sidder vi her i Esrum og har julehygget med friskbagte koldhævede økoboller (godt nok ikke kun en juleting, da det sker hver anden dag efterhånden, nu hvor det er blevet så nemt, at man kan lave lækre boller uden at skulle ælte dej :-D )... Lige nu en stille stund her ved computeren, mens Storm ser "Skæg med Tal", husbonden spiller et eller andet krigsspil på Ipad'en, og imens Duffy's Rockferry lydbølger ud i rummet...  ;-)

Og forventningsglæden er stor hos vores kære Storm, som glæder sig SÅ meget, til julemanden kommer med gaver i aften! Han elsker brandbiler og har længe snakket om, at julemanden kommer med en brandbil (en "Buh-bah" i Storm-sprog) til ham! Dét, er han bare sikker på, vil ske ;-) Så fra hans kære forældre (nå nej - rettelse, host host); fra julemanden får han så denne fine store træbrandbil, som han selv kan drøne rundt på!

Træ-brandbilen har gode gummihjul, så den er perfekt til indendørs brug (den udendørs vognpark består også i forvejen af intet mindre end 5 forskellige køretøjer, og indendørs er indtil videre kun den højt elskede Wheely Bug-ko, som nu kan få fint selskab)... Og så kan sæde-delen tages af, så der er opbevaringsrum til ekstra legetøj nedenunder :-)
Jeg har været så heldig at finde den brugt til kr. 300,- hvilket er et kup, når den ellers står til nypris mellem kr. 944,- og kr. 1600,-! Så uha, det må da siges at være et kup, som vist ikke kan andet end vække stor glæde hos Storm, er vi sikre på ;-) Derudover får Storm et Djeco vende-huske-spil og en mini indkøbskurv med mini-kolonial-varer til hans legekøkken...

Her lige et par billeder fra "snestormen" d. 9. december, hvor vi kan drømme os tilbage til sneen, som jo desværre er svundet temmeligt meget ind i dag... Glædelig Jul til Jer alle her fra Esrum ;-)








søndag den 2. december 2012

Så kom der atter en god portion sne her til Esrum ;-)

Ja, jeg kan sige det igen og igen, år efter år: Jeg ELSKER sne og særligt, når det er akkompagnieret af solskin og minusgrader, og der er helt vindstille ;-)



Ellers har dagen i dag været stille og rolig uden for megen aktivitet! De sidste par dage har været lidt travle med forberedelse og afholdelse af fødselsdagsbrunch og senere middag i forbindelse med min 35 års fødselsdag.. Så selvom vejret i dag på alle måder indbød til udendørs aktiviteter, så var jeg kun ude meget kortvarigt, da jeg simpelthen ikke havde særlig megen energi!

Så i stedet har det i dag stået på indendørshygge med sønnike Storm, lidt seriestreaming og lidt søgen efter (eventuelle) nye vinterstøvler på www.trendsales.dk/nfo/sko...

           Trendsales Blog Partner
           * Jeg er sponsoreret af Trendsales i form af diverse VIP-fordele,
             men jeg modtager ikke betaling, og mine meninger er helt mine egne ;-)


 



søndag den 5. februar 2012

Sne & søvn er her atter - I'm BACK & I ♥ it!

Ja, så er der atter RIGTIG sne (kombineret med ild i pejsen og gang i stearinlysene)!


I starten af december, hvor jeg sidst skrev her på bloggen (forklaring kommer nedenfor), var sneen sporadisk og MEGET midlertidig! Så igen her i starten af januar faldt så atter sneen, men der var meget lidt og har siden ligget som en tyndt islag - ikke rigtig blød puddersne! Men dén er her nu - den fineste, lækre, store, bløde sne, som ligger let ud over vores have, træer og markerne bag - SKØNT!


Jeg har ikke ladet høre fra mig i 2 måneder hér på bloggen! Jeg blev med ét "bombet" tidsmæssigt tilbage til, da Storm-drengen var spæd og skulle ammes flere gange om natten! Fra ultimo november og halvanden måned frem var han sammen med resten af vuggestue-banden godt og grundigt forkølet, hvilket også gik ud over hans (og især min) nattesøvn, som bød på mange afbrydelser og kalden efter "Moaaaaaaar"! Så kombineret med, at jeg atter er begyndt at have en del hovedpine, så har energien bare IKKE været på toppen :-/

Så fik vi lige et par ugers fred, og nu har han de sidste par dage atter været forkølet - lige som jeg atter var kommet ud af "zombie-land"! Men nu er senge-hovedenden løftet ekstra-højt op, og han har de sidste 2 natter sovet søøøøødt - jubiiiii ;-) Mit sidste indlæg handlede om sne, og jeg starter nu igen op med dette indlæg om sne og lidt til! For sne & søvn - ja, dét kan vi godt lide her i Esrum :-D And I'm BACK!


Vintersne-hilsener,
Maja

mandag den 5. december 2011

I ♥ sne :-)

Juhuuuuu - der sner i Esrum!


Dét er altså skønt! Jeg elsker bare sne - og også når det har været her i lang tid! Sidste vinter var der mange, der bandede sneen langt væk, men jeg elsker sne ligegyldigt, om vi så skal have den længe ;-) Nu bor vi jo heldigvis ikke i en storby, for så er "sneen" jo lige pludselig ikke så sjov i længden, når den har ligget der i ugevis, og man jo så næsten ikke kan kalde den sne, men kaos af grå snask!

Og det går hurtigt! Billederne er taget med et par minutters mellemrum. Og nu, hvor jeg sidder og skriver, er der ved at være snedækket...
1. billede...
Billede taget 1 min. senere...
Og 2 min. efter..
Gad vide, hvornår jeg kan tage det første billede af et snedækket landskab? Tja, det bliver så nok ikke i dag, for nu er det stoppet igen lige så hurtigt, som det begyndte...

Conner