Køb wall stickers hos mig på Trendsales

Viser opslag med etiketten lagersalg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lagersalg. Vis alle opslag

mandag den 26. maj 2014

Månedens børneoutfits ♥ #5

Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har tænkt tanken før! Men i går fik jeg den geniale idé at tage Moover gåvognen med ud i haven ;-) Lillepigen kravler og kan stå, men hun kan ikke gå uden støtte, så både i går og i dag har hun "gået" haven tyndt og udforsket den på en helt anden måde, end da hun blot var på hænder og knæ ;-)


Småfolk lilla body m. æbleprint (købt på DBA) //
Småfolk rød/pink solhat m. æbleprint (købt ny på Trendsales lige herfra) //
Krutter lilla bloomers m. blomstermønster (købt på Trendsales) //
No Name lyselilla strømpebukser (købt i Bilka) //
Umi lyse pink lædersandaler m. let metallic skær (købt som nye på DBA) //
Molo lilla fleecetrøje m. neonpink kanter + orange striklommer
(købt på lokalt sommermarked) //




Småfolk rød/pink solhat m. æbleprint (købt ny på Trendsales) //
Danefæ lilla/pink/rød body m. svaneprint (købt på Trendsales) //
Phister & Philina
pinkmønstret sommerdragt (købt på lokalt sommermarked) //

Phister & Philina
pink/violet/støvet grøn stribede jerseybukser
(købt på Phister & Philina lagersalg) //

Blue Zoo rød/orange stribede strømper (købt i Magasin) //
Umi lyse pink lædersandaler m. let metallic skær (købt som nye på DBA) //








Trendsales Blog Partner

               * Jeg er med dette indlæg sponsoreret af Trendsales i form af diverse VIP-fordele,
                 men jeg modtager ikke betaling, og mine meninger er helt mine egne ;-)







mandag den 28. april 2014

Månedens børneoutfits ♥ #1


Vores datter Svala på knapt 1 år er lige startet i vuggestue for 3 uger siden, og nu rykker hendes udvikling sig for alvor :-) Jeg er med dette indlæg begyndt at poste "Månedens børneoutfits ♥". Her vil jeg give et indblik i nogle af de fine sammensætninger, som er gjort ud fra gode fund fra loppemarkeder, DBA, lagersalg og Trendsales sat sammen med enkelte nyindkøb. Nogle uger vil indlægget blot afspejle ét af månedens outfits og andre gange måske flere forskellige outfits fra den forgangne måned. Her er det første Månedens børneoutfit ♥ med skønne Svala...

Krutter lillablomstret retro ballonkjole; str. 3-6 mdr.,
så egentlig brugt som kjole tidligere, men nu som tunika (købt brugt på TS) /

H&M lilla smalstribet økobody (købt hos H&M Online) /
Phister & Philina
multistribede strømpebukser (købt på lagersalg) /
Bisgaard
guld læderhjemmesko (købt på DBA, køber dog altid kun helt nyt, når det gælder fodtøj)

Jeg skal gladeligt indrømme, at jeg er en af dem, som ikke kan sende sine børn i vuggestue eller børnehave, uden tøjet matcher! :-o Jeg lader dem nu også meget sjældent gå herhjemme, uden tøjet matcher, og det er ikke fordi, jeg er en snob! Men jeg indrømmer blankt, at jeg er lidt halvneurotisk omkring det; at det springer mig i øjnene, når tøjet ikke passer sammen, og jeg bliver irriteret og træt af at se på det! Så jeg kan bare godt lide, at tøjet og mine børn tager sig godt ud som helhed ;-) Og det helst alle steder og således ikke opdelt i hhv. pænt tøj og tøj til vuggestuebrug...


For ja, jeg kan godt lide, at mine unger ser godt ud, ser søde og dejlige ud, og ja - jeg ved sgu' godt, at det gør de også stadig i en gammel, slidt og plettet hvid bluse, men når det så er sagt, så er min hobby altså bare lige at gøre det ekstra... Jeg ELSKER simpelthen at finde lækre, cool, fine, seje, rå, søde og übernice outfits til mine unger!!!!


I dagligdagen er det såmænd ikke noget, der tager lang tid! Jeg udvælger og lægger tøjet frem om aftenen, inden jeg går i seng, så det er nemt og hurtigt at give ungerne det på om morgenen. Jeg sørger for at have tøjet sorteret, så det ligeledes er nemt og hurtigt at finde frem ud fra kategori, så det tager max. et minut...

Og nej, jeg bruger IKKE en formue på tøj, men jo jeg bruger en del penge på tøj, men mindre end de fleste! For jeg køber ret ofte tøj brugt, ligesom jeg også kan lide at gå og ose på loppemarkeder i weekenden ;-) Derudover elsker jeg også at sælge tøj, så det, vi har brugt, eller vi ikke når at få brugt, får sit videre liv hos andre familier :-) Så tøjet koster mig mere tid, end det koster mig penge, og det er også fint nok, når det er en lille fetish, jeg hygger mig med :-)

Vi er ikke ude i, at tøjet skal være dyrt, for jeg ville faktisk aldrig give kr. 180-400 for et par bukser, om det så er fra H&M eller Hummel! Jeg vil til gengæld gerne give kr. 100,- for et par fine brugte bukser uanset mærke, hvis de er flotte og lige mig! På den måde bruger vi yderst sjældent penge på tøj i butikker så som H&M, Føtex osv. - igen ikke fordi, jeg er en snob omkring mærker, men fordi jeg tit synes, at der er mere interessant, unikt kvalitetstøj andetsteds og til billigere penge, end hvad jeg kan få i "discountbutikkerne" ;-)

Vores søn Storm fik altid mange komplimenter, da han gik i vuggestue; fordi vi turde give ham meget farverigt og anderledes tøj på, end hvad man normalt ser! Med Svala kan jeg selv se, at jeg er meget mere "piget", da jeg synes, hun er superfin i især lilla, pink og orange. Omvendt kan jeg også mærke, at det nok snart bliver lidt for pussenusset, så hun måske vil gå en mere rå stil i møde - måske med lidt mere sort, hvid, leopard og neon?


 


lørdag den 30. november 2013

Fløjl og lækre detaljer i Krutter's skønne designs ♥

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker Krutter! At jeg elsker retro! Og at jeg elsker farver! Og så ELSKER jeg at se mine 2 krudtugler, Storm & Svala, i de lækre gevandter!

Og ja, så elsker jeg gode tilbud - altså alt det lækre tøj, men til en 1/4 eller sågar 1/6 af nyprisen ;-) Så ja, tak til billige (evt. brugte) varianter, eller når man har været ekstra heldig på lagersalget :-)

Jeg har RIGTIG meget Krutter til mine unger, og det ville jeg altså ikke have haft, hvis jeg havde skullet købe det fra nyt i butikkerne - dertil bliver jeg for nærig :-p Og så går jeg faktisk også op i bæredygtighed og tanken omkring, at tøjet, før og efter det har "levet" i vores hus, også kan have et liv hos andre familier...

Her er blot nogle af de styles, som gemmer sig på hylderne hjemme hos os, men der er maaaaange flere, og endda nogle af de samme styles i flere forskellige størrelser.. (ups, men sådan går det, når man bliver forelsket! Og man kan også gå videre og kreere egne retro-ting...)
           Trendsales Blog Partner

           * Jeg er med dette indlæg sponsoreret af Trendsales i form af diverse VIP-fordele,
             men jeg modtager ikke betaling, og mine meninger er helt mine egne ;-)





tirsdag den 1. oktober 2013

Åhh, DesignerForum...

Tja, jeg plejer altid at være afsted til DesignerForum - både forår og efterår! Jeg er ikke fan af at gå i fysiske butikker, så jeg handler derfor primært online og elsker ellers udsalg samt lagersalg! Så derfor er DesignerForum lige noget for mig! ;-)

Få gange har jeg ikke kunnet komme; som da jeg lige havde født min søn for 3,5 år siden eller som nu her i weekenden, hvor jeg jo nu har min lille datter på 4,5 mdr., som ammes, og som jeg ikke lige kunne se skulle hives rundt i manegen i barnevogn i Forum - det ville være synd!

For et par år siden var jeg afsted, hvor min kære husbond så trillede Frederiksberg tyndt med Storm i barnevognen, så jeg lige kunne nå 1,5 times hurtig "shopping" og stadig var tæt på, hvis den lille dreng ville have mad ;-) Andre gange, som i forgårs, var min DesignerForum-veninde, som jeg plejer at være afsted med, rejst udenlands for at løbe maraton - denne gang i Berlin, så derfor vi sprang begge over weekendens DesignerForum...

Så i mellemtiden må jeg få stillet min DesignerForum-abstinenser på Trendsales, indtil foråret atter kalder... Men det er nu heller ikke så ringe endda :-D

Forårets absolut bedste DesignerForum-"kup": en Depeche-taske i ægte grå læder...
Men tasken er ikke kommet i brug, så trods tidligere beslutning om at give den en chance, ryger den altså på Trendsales!
           Trendsales Blog Partner
           * Jeg er sponsoreret af Trendsales i form af diverse VIP-fordele,
             men jeg modtager ikke betaling, og mine meninger er helt mine egne ;-)



tirsdag den 4. september 2012

Lidt Krutter med retro-touch...

Åh, jeg elsker ting med retro-touch, og så gør det slet ikke noget, det er nyt - hvis bare det er lækkert!


Jeg var således forbi Krutter-lagersalget i håb om at kapre nogle af de lækre Krutter ballonbukser i fløjl til Storm-drengen, men alt var desværre rippet! Til gengæld fik jeg købt lidt lækre ting til ham til nu og lidt senere, lidt for en veninde og så nogle små baby fløjlsbukser til, hvis vi engang får en pige, for dem kunne jeg altså ikke stå for! Husbonden var også enig i, at de da var for cute ;-)


De der Krutter-modeller er altså bare noget helt særligt, synes du ikke? Jeg er helt vild med de fine applikationer, og dét at de tør bruge masser af FARVER!