mandag den 28. april 2014

Månedens børneoutfits ♥ #1


Vores datter Svala på knapt 1 år er lige startet i vuggestue for 3 uger siden, og nu rykker hendes udvikling sig for alvor :-) Jeg er med dette indlæg begyndt at poste "Månedens børneoutfits ♥". Her vil jeg give et indblik i nogle af de fine sammensætninger, som er gjort ud fra gode fund fra loppemarkeder, DBA, lagersalg og Trendsales sat sammen med enkelte nyindkøb. Nogle uger vil indlægget blot afspejle ét af månedens outfits og andre gange måske flere forskellige outfits fra den forgangne måned. Her er det første Månedens børneoutfit ♥ med skønne Svala...

Krutter lillablomstret retro ballonkjole; str. 3-6 mdr.,
så egentlig brugt som kjole tidligere, men nu som tunika (købt brugt på TS) /

H&M lilla smalstribet økobody (købt hos H&M Online) /
Phister & Philina
multistribede strømpebukser (købt på lagersalg) /
Bisgaard
guld læderhjemmesko (købt på DBA, køber dog altid kun helt nyt, når det gælder fodtøj)

Jeg skal gladeligt indrømme, at jeg er en af dem, som ikke kan sende sine børn i vuggestue eller børnehave, uden tøjet matcher! :-o Jeg lader dem nu også meget sjældent gå herhjemme, uden tøjet matcher, og det er ikke fordi, jeg er en snob! Men jeg indrømmer blankt, at jeg er lidt halvneurotisk omkring det; at det springer mig i øjnene, når tøjet ikke passer sammen, og jeg bliver irriteret og træt af at se på det! Så jeg kan bare godt lide, at tøjet og mine børn tager sig godt ud som helhed ;-) Og det helst alle steder og således ikke opdelt i hhv. pænt tøj og tøj til vuggestuebrug...


For ja, jeg kan godt lide, at mine unger ser godt ud, ser søde og dejlige ud, og ja - jeg ved sgu' godt, at det gør de også stadig i en gammel, slidt og plettet hvid bluse, men når det så er sagt, så er min hobby altså bare lige at gøre det ekstra... Jeg ELSKER simpelthen at finde lækre, cool, fine, seje, rå, søde og übernice outfits til mine unger!!!!


I dagligdagen er det såmænd ikke noget, der tager lang tid! Jeg udvælger og lægger tøjet frem om aftenen, inden jeg går i seng, så det er nemt og hurtigt at give ungerne det på om morgenen. Jeg sørger for at have tøjet sorteret, så det ligeledes er nemt og hurtigt at finde frem ud fra kategori, så det tager max. et minut...

Og nej, jeg bruger IKKE en formue på tøj, men jo jeg bruger en del penge på tøj, men mindre end de fleste! For jeg køber ret ofte tøj brugt, ligesom jeg også kan lide at gå og ose på loppemarkeder i weekenden ;-) Derudover elsker jeg også at sælge tøj, så det, vi har brugt, eller vi ikke når at få brugt, får sit videre liv hos andre familier :-) Så tøjet koster mig mere tid, end det koster mig penge, og det er også fint nok, når det er en lille fetish, jeg hygger mig med :-)

Vi er ikke ude i, at tøjet skal være dyrt, for jeg ville faktisk aldrig give kr. 180-400 for et par bukser, om det så er fra H&M eller Hummel! Jeg vil til gengæld gerne give kr. 100,- for et par fine brugte bukser uanset mærke, hvis de er flotte og lige mig! På den måde bruger vi yderst sjældent penge på tøj i butikker så som H&M, Føtex osv. - igen ikke fordi, jeg er en snob omkring mærker, men fordi jeg tit synes, at der er mere interessant, unikt kvalitetstøj andetsteds og til billigere penge, end hvad jeg kan få i "discountbutikkerne" ;-)

Vores søn Storm fik altid mange komplimenter, da han gik i vuggestue; fordi vi turde give ham meget farverigt og anderledes tøj på, end hvad man normalt ser! Med Svala kan jeg selv se, at jeg er meget mere "piget", da jeg synes, hun er superfin i især lilla, pink og orange. Omvendt kan jeg også mærke, at det nok snart bliver lidt for pussenusset, så hun måske vil gå en mere rå stil i møde - måske med lidt mere sort, hvid, leopard og neon?


 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Og har du noget på hjerte, som du liiiiiige må dele? ;-)