Køb wall stickers hos mig på Trendsales

Viser opslag med etiketten krejlerfund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krejlerfund. Vis alle opslag

mandag den 2. december 2013

Så blev det atter december...

Og pakkekalender, adventsgaver, julekalender og julehygge er her atter ;-)

1. adventsgave til Storm: en stor, fin traktor fra mor og far,
og den har fået den øverste plads i legehjørnet i vores stue ;-)

Sønnike Storm på snart 4 år elsker julen, nisser, julemanden og gaver, og han er lige så vild med det hele, som da han 2 år gammel i over et helt år så Bamses Julerejse hver evig eneste dag - og særligt afsnit 24, hvor man både får julemanden "at se", ser rensdyrene på himmelen, og gaver bliver givet! Så Storm er i hopla, og han bliver jo selvfølgelig forkælet i største stil, men på en stadig nem, fiks og ikke mindst billig facon - helt ligesom vi gjorde det sidste år ;-)




I år har jeg igen fundet (læs: købt meeeegabilligt) en stor pose brugt Duplo med lufthavn, kæmpestor 60 cm lang flyvemaskine, politistation, helikoptere, motorcykel, arbejdsvogne osv., så der hver dag kommer en lille eller stor ting i pakkekalenderposen :-) Dette er vores seje løsning, så vi går uden om billigt Søsterne Grene/Tiger-krimskrams, som ikke rigtigt er brugbart som legetøj i længden og derfor i mine øjne er hverken penge eller besværet værd...




 



Dertil er jeg yderligere faldet over en stor sort affaldssæk (læs: ok, faldt da i hvert fald over en købsside, hvor posen kun kostede kr. 150,-) helt fyldt med diverse kæmpestore gravkøer, traktorer, brandbiler, skraldebiler og andre køretøjer fra bl.a. Bruder - så et kup, der vil noget! Så Storm fik i går både en "mindre" pakkekalendergave, som nissen havde lagt til ham, som bestod af en Duplo politihelikopter og en lille H&M mini-dinosaur!

Men det var jo så også 1. advent, og derfor legede vi også "Tampen Brænder", så han fandt frem til en stor, fin traktor fra mor og far, som har fået den øverste plads i legehjørnet i vores stue ;-) STORM ER GLAD!



mandag den 24. december 2012

Julehygge i Esrum...

Så sidder vi her i Esrum og har julehygget med friskbagte koldhævede økoboller (godt nok ikke kun en juleting, da det sker hver anden dag efterhånden, nu hvor det er blevet så nemt, at man kan lave lækre boller uden at skulle ælte dej :-D )... Lige nu en stille stund her ved computeren, mens Storm ser "Skæg med Tal", husbonden spiller et eller andet krigsspil på Ipad'en, og imens Duffy's Rockferry lydbølger ud i rummet...  ;-)

Og forventningsglæden er stor hos vores kære Storm, som glæder sig SÅ meget, til julemanden kommer med gaver i aften! Han elsker brandbiler og har længe snakket om, at julemanden kommer med en brandbil (en "Buh-bah" i Storm-sprog) til ham! Dét, er han bare sikker på, vil ske ;-) Så fra hans kære forældre (nå nej - rettelse, host host); fra julemanden får han så denne fine store træbrandbil, som han selv kan drøne rundt på!

Træ-brandbilen har gode gummihjul, så den er perfekt til indendørs brug (den udendørs vognpark består også i forvejen af intet mindre end 5 forskellige køretøjer, og indendørs er indtil videre kun den højt elskede Wheely Bug-ko, som nu kan få fint selskab)... Og så kan sæde-delen tages af, så der er opbevaringsrum til ekstra legetøj nedenunder :-)
Jeg har været så heldig at finde den brugt til kr. 300,- hvilket er et kup, når den ellers står til nypris mellem kr. 944,- og kr. 1600,-! Så uha, det må da siges at være et kup, som vist ikke kan andet end vække stor glæde hos Storm, er vi sikre på ;-) Derudover får Storm et Djeco vende-huske-spil og en mini indkøbskurv med mini-kolonial-varer til hans legekøkken...

Her lige et par billeder fra "snestormen" d. 9. december, hvor vi kan drømme os tilbage til sneen, som jo desværre er svundet temmeligt meget ind i dag... Glædelig Jul til Jer alle her fra Esrum ;-)








søndag den 11. november 2012

PINK light!

Jeg har efterhånden i et par år haft øjnene på en lækker pink (læs "Kardinal Red") FL/Y-lampe fra Kartell! Fandt den brugt, men stadig fin til en kup-pris forrige år og var superglad for mit køb! Den har så stået og ventet som et af mange projekter og kom så endelig op i går, og den pynter jo noget så gevaldigt ;-)


Men, men, men - lykken varede MEGET kort! Lampen giver et helt forkert lys, som slet ikke er holdbart, øv :-( Selve bordet oplyses af et helt almindelig lys, så det er såmænd fint nok. Men desværre så afgiver den pink skærm et orange/pink skær ud i resten af rummet og ud på de mennesker, som sidder omkring bordet. Dette gør for det første, at alle folk omkring bordet ser yderst mærkelige ud, OG at det faktisk er hårdt for øjnene at skulle skifte fra det almindelige lys nedadtil på bordet og så det farvede lys, når man kigger op eller ud, eller hen i rummet! Når den er slukket, ser lampen såmænd rigtig fin ud og passer lige ind i vores farveunivers...


Så vi besluttede allerede indenfor 5 minutter, at den længe ønskede og elskede lampe, som vi begge (ja, ja - min mand var skam selv med til at vælge den pinke farve i sin tid) har glædet os til at få op, desværre må lide skæbnen! Vi har indtil nu klaret os med den anden belysning, der er i rummet sammen med stearinlys på spisebordet, men det er bare uholdbart, når vi har gæster, som vi gerne vil sidde og snakke med og kunne kigge rigtigt i øjnene. Foruden at jeg også gerne vil kunne sidde ved bordet og sy om aftenen i stedet for at skulle sidde for mig selv ved sybordet i kælderen...

Så what to do, what to do now?! Tja, vi skal i gang med at finde en anden belysning til vores spisebord! Og vores oprindelige kriterie var netop, at den gerne måtte være stor, farverig og samtidig transparent, så man kunne se igennem den, og den ikke blokerede for ens udsyn, hvis man stod og kiggede henover bordet... Derfor var ønsket enten denne pink lampe eller den svage grågrønne "Sage Green", som jeg ved, også Bilka har tilbud på jævnligt nu. Men den kaster jo så nok et koldt grønligt skær i hovedet på de spisende omkring bordet, og det dutter altså heller ikke...


Alle salgsbilleder viser tændte pærer, som lyser "hvidt" gennem lampeskærmen, men dette er ikke tilfældet, eftersom pæren ser meget pink ud, hvis man kigger på vores tændte lampe - og derfor jo selvfølgelig det pink skær... Jeg må atter i gang med lampesøgning ;-)


søndag den 23. september 2012

Så fik jeg lavet mig et par krejlerdeals de sidste par dage...

...og det betød, at jeg var på farten i går formiddag for at inkassere nogle lækre ting og sager! Den første ting, som i hvert fald også vakte stor begejstring hos sønnike Storm, var denne fine børne-slagbænk med skjult opbevaringsrum, som står rigtig fint i vores entré..


Slidt og alligevel fin i al sin pragt; vi er i hvert fald glade for dens patina og charme!


Dernæst var jeg faldet over dette lille fine opbevaringsskab, som enten skal op og hænge i sin oprindelige form eller males og have indesiden tapetseret - dét må tiden vise ;-)


Og så lige denne bunke af Småfolk, Katvig & Sebra - heriblandt 2 sæt sengetøj...


Det hele til den nette sum af kr. 240,- ialt for bænk, opbevaringsskab, tøj og sengetøj - så jeg er glad :-D