søndag den 11. november 2012

PINK light!

Jeg har efterhånden i et par år haft øjnene på en lækker pink (læs "Kardinal Red") FL/Y-lampe fra Kartell! Fandt den brugt, men stadig fin til en kup-pris forrige år og var superglad for mit køb! Den har så stået og ventet som et af mange projekter og kom så endelig op i går, og den pynter jo noget så gevaldigt ;-)


Men, men, men - lykken varede MEGET kort! Lampen giver et helt forkert lys, som slet ikke er holdbart, øv :-( Selve bordet oplyses af et helt almindelig lys, så det er såmænd fint nok. Men desværre så afgiver den pink skærm et orange/pink skær ud i resten af rummet og ud på de mennesker, som sidder omkring bordet. Dette gør for det første, at alle folk omkring bordet ser yderst mærkelige ud, OG at det faktisk er hårdt for øjnene at skulle skifte fra det almindelige lys nedadtil på bordet og så det farvede lys, når man kigger op eller ud, eller hen i rummet! Når den er slukket, ser lampen såmænd rigtig fin ud og passer lige ind i vores farveunivers...


Så vi besluttede allerede indenfor 5 minutter, at den længe ønskede og elskede lampe, som vi begge (ja, ja - min mand var skam selv med til at vælge den pinke farve i sin tid) har glædet os til at få op, desværre må lide skæbnen! Vi har indtil nu klaret os med den anden belysning, der er i rummet sammen med stearinlys på spisebordet, men det er bare uholdbart, når vi har gæster, som vi gerne vil sidde og snakke med og kunne kigge rigtigt i øjnene. Foruden at jeg også gerne vil kunne sidde ved bordet og sy om aftenen i stedet for at skulle sidde for mig selv ved sybordet i kælderen...

Så what to do, what to do now?! Tja, vi skal i gang med at finde en anden belysning til vores spisebord! Og vores oprindelige kriterie var netop, at den gerne måtte være stor, farverig og samtidig transparent, så man kunne se igennem den, og den ikke blokerede for ens udsyn, hvis man stod og kiggede henover bordet... Derfor var ønsket enten denne pink lampe eller den svage grågrønne "Sage Green", som jeg ved, også Bilka har tilbud på jævnligt nu. Men den kaster jo så nok et koldt grønligt skær i hovedet på de spisende omkring bordet, og det dutter altså heller ikke...


Alle salgsbilleder viser tændte pærer, som lyser "hvidt" gennem lampeskærmen, men dette er ikke tilfældet, eftersom pæren ser meget pink ud, hvis man kigger på vores tændte lampe - og derfor jo selvfølgelig det pink skær... Jeg må atter i gang med lampesøgning ;-)


2 kommentarer:

  1. Øv øv - mega ærgerligt. Den hænger ellers flot og som du selv siger, så passer den rigtig godt ind...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, det er nemlig lige præcis rigtig ærgerligt! Jeg håber og krydser fingre for, at vi finder et lige så flot alternativ ;-)

      Solrige vinterhilsner,
      Maja

      Slet

Og har du noget på hjerte, som du liiiiiige må dele? ;-)