Køb wall stickers hos mig på Trendsales

Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag

søndag den 13. november 2011

♥ Maja's Glögg ♥

Her er de ingredienser, som jeg benytter i én stor sammensurium til min glögg. Den skal helst "tilberedes" dagen inden, den skal bruges, så den kan trække ca. et døgns tid.

Her har jeg noteret, hvad der i forhold passer til 1 flaske rødvin og til ca. 4 personer, der så kan få et par kopper hver. Ved større portioner ganges jo så bare op. Igen, så er alt dette kun cirkatal/forhold, så andre også kan være med på min opskrift, hvis de har lyst, for selv laver jeg alligevel min glögg på gefüll :-)

♥ Maja's Glögg ♥
  • 1 flaske rødvin (eller ca. 8 dl. æblejuice til alkoholfri variant)
  • 2,5-3 dl mørk portvin (eller ca. 2,5 dl. ufortyndet øko jordbær/blommesaft, hyldeblomst- eller hyldebærsaft til alkoholfri variant)
  • 1 hel kanelstang
  • 1/8 groft friskrevet muskatnød
  • 10 gram hele nelliker
  • 5-10 gram kardemomme - helst groft knust, men ellers stødt
  • 2 stk. laurbærblade
  • 5 gram hele røde/hvide/sorte peberkorn
  • 15-20 gram frisk ingefær skåret i store ca. 2 cm stykker
  • Revet appelsinskal fra 1 øko appelsin
  • Saft fra 1 øko appelsin
  • 150 gram øko rørsukker
  • 20 gram øko rosiner, hakket i små stykker (ikke at forveksle med de rosiner, der kommes i lige inden servering. Disse hakkede rosiner er nemlig kun med til at afgive smag).

Mit bud på en ikke-alkoholisk glögg er: Byt rødvin og portvin ud med, hvad der svarer til ca. 4 dele æblejuice til 1 del øko jordbær/blomme-saft og ellers samme ingredienser som ovenstående. Dvs. ialt ca. 8 dl. æblejuice og ca. 2,5 dl. saft. For en dybere smag kan jordbær/blommesaften byttes ud med solbærsaft, og hvis man ønsker en anden variant, kan jordbær/blommesaften byttes ud med enten hyldeblomst- eller hyldebærsaft :-)

Hele blandingen varmes langsomt op i løbet af ca. 10 min., så den NÆSTEN når til kogepunktet, men UDEN at koge!!! Så skal blandingen simre i ca. 1 time på helt svag varme under låg (altså kun ca. 1 eller 2 på komfuret) og uden at koge, så smagen ikke bliver bitter! Derefter skal blandingen stå ca. 1 døgns tid på køl og trække sammen med krydderierne.

Efter at have trukket 1 døgns tid på køl sies krydderierne fra gennem et klæde, så også alt smulderet sies fra, hvilket det ikke bliver gennem en almindelig si; dette giver også en flot klar dybrød farve uden "uro" ;-) Derefter varmes glöggen langsomt op og rosiner og mandelsplinter kommes i lige inden servering (vigtigt, da de ellers bliver for bløde og sjaskede!).

For den helt gennemført stylede version: server i et højt klart glas, så den flotte farve kommer til sin ret og top med en skive øko appelsin & en lang kanelstang til at røre med!

Velbekomme!
Conner

I ♥ stearinlys & hygge, men ikke nisse-julepynt!

Her i huset er vi bestemt IKKE til julepynt what so ever! Om det så er nisser, papirhjerter eller kræmmerhuse! Det vil sige, at der altså ikke kommer nogen nisser indendørs, med mindre den lidt ældre Storm på et senere tidspunkt vil insistere på at få nogen på sit eget værelse ;-)

Vi kan nemlig ikke lide nisser og synes også, de er grimme og invaderende i et ellers hyggeligt hjem! Og nej - det er ikke synd for Storm, at der ikke er nisser i hans hjem, for han får rigeligt med nisser alle mulige andre steder, og iøvrigt har han rigeligt med en masse andre spændende ting, han går og leger og hygger sig med!

Udsigt fra stuevinduet en diset vintermorgen...
Vi har dog et lille grantræ på reposen ned til haven, og hvis nogen vil kalde det et lille juletræ, er de velkommen til det ;-) Det er i hvert fald nok det tætteste, man kan komme på at finde noget "julet" hos os. Det står i en fin zinkspand med hjerte-"huller" langs kanten og er pyntet med lilla, sorte & limegrønne filthjerter med bastsnor...

Vinter på vores repos...
Og når vi nærmer os december (og måske endda før, for vi elsker duften), ja - så vil der nok også komme en skål med appelsiner med nelliker, og der vil måske også komme et par stykker op i vinduerne og gøre selskab til nogle af de filtede hjerter i glasdøren ned mod haven ;-)

 Store filthjerter i hhv. pink, lilla & limegrøn med og uden morgendis i baggrunden...
Til lidt hyggetid i dag har jeg lavet årets første omgang hjemmelavet glögg efter egen opskrift, som bestod af både en alkoholisk version samt en æble/blomme/jordbær-baseret til den højgravide veninde...

De fleste af ingredienserne til min hjemmelavet glögg, uhmmm ;-)
Men ja, vi eeeelsker ellers bare stearinlys & hygge, så det kan vi ikke få nok af, og det er også altid at finde i Rishavehus i Esrum...

Lys akkompagneret af kejserbusk, lyng, en orkidé, et par sommerfugle & et Art by Lo-billede...
Vi elsker stearinlys, hygge... & det rustikke!

Conner

fredag den 4. november 2011

I ♥ skønne Enesminde på Bornholm!

Tja, så har vi jo allerede været hjemme fra Bornholm i lidt over en uge nu, men internetforbindelsen derovre var for sløv til, at jeg orkede smide en masse billeder op på bloggen! Siden er der gået et par dage med hovedpine, hvilket jeg også har nu, men jeg forsøger at distrahere hovedet lidt med lidt blog-skriblen!


Men hvilken skøn ferie! Og vejret var som vanligt med os, så selvom det selvfølgelig ikke var varmt, ja - så skinnede solen da de fleste dage, og vi blev forskånet for slem blæst og regn ;-)


Det var 3. gang, vi holdt vores ferie på Bornholm på gården Enesminde, som er nænsomt restaureret i en smuk & rustik stil!


Selvom vores søn, Storm, kun er 20 måneder, har han altså nået at være her 3 gange allerede :-) Enesminde er i min kære husbonds' familie, og der er bare SÅ dejligt og roligt at være & stor mulighed for at nyde hinanden, dyrene og naturen!



Storm elsker bare at rende rundt på den skønne gård og sige både godmorgen og godnat til alle dyrene :-D



Storm inde hos gederne (som han kalder får) sammen med Line, der ejer Enesminde-gården sammen med sin mand, Flemming.
 

Og så lige endnu et par stemningsbilleder fra den smukke gård, Enesminde...

 





Conner

tirsdag den 18. oktober 2011

I ♥ Hammershus & skøn havudsigt...

Vi er som sagt på Bornholm hér i efterårsferien og bor på en rigtig dejlig gammel gård fra 1700-tallet, hvor vi har vores egen lille selvstændige hyggelige lejlighed. Gården er ejet af et par i min kære husbonds familie og er gennem de sidste 35 år løbende blevet sat i stand med bl.a. genbrugsmaterialer, så den fremstår rigtig flot, rustikt & unik (følg med her på bloggen og se en masse hyggelige billeder de følgende dage)! Vi synes, det er så skønt at kunne komme her til Bornholm, og det er nu 3. gang, vi er her og kan nyde hinanden, stedet, dyrene og den dejlige natur!

I går var vi så forbi Hammershus i høj solskin og med flot dis ud over vandet - bedre udsigt findes næsten ikke :-)

Hammershus i solskin og havdis: Need I say more? Og så Storm i klapvognen & jeg helt ude til højre...


Storm-drengen tjekker lige udsigten fra 1. parket...



Hammerhus, husbonden Mikael & Storm-drengen i sin terrængående klapvogn...

Vandet, Mikael-skji & Storm-skji...

Hammershus i skygge & tidlig solnedgangsskær...

Storm er igang med at fortælle om vandet og fuglene og...
...solskin & havdis!
Conner