Køb wall stickers hos mig på Trendsales

Viser opslag med etiketten legetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten legetøj. Vis alle opslag

mandag den 19. januar 2015

Månedens børneoutfits ♥ #10

Helbredet er ikke heeeelt med mig, så jeg har længe haft minus overskud, selvom der har ligget en masse billeder klar til bloggen, øv... Jeg vil gerne, men kan ikke altid, desværre..

Her får I et billede fra før jul, hvor vores langhårede Storm leger på værelset...

Krutter petroleumsblå fløjlsbukser m. VW på (købt på lagersalg) // Hjemmestrikket vest i 100% alpacauld i flot rustorange m. turkise ugleknapper (gave kreeret af  Storms farmor) // Papfar lækker blød og elastisk bedstefarbluse i 100% merinould (købt på Papfars hjemmeside) // Tiger thermosokker m. skridsikre dutter (købt i Tiger i 2012, og de passer ham stadig) //

Som det ses på billedet, kan jeg rigtig godt lide retro-looket - både i tøjet og når det kommer til møbler i indretningen af børneværelset ;-) Jeg har en forkærlighed for uld, og vi  har virkelig meget efterhånden, da også farmand er stor fan af især Devold merinouldsbluser! Så ja, jeg lurer derfor ofte lidt her...

Følg med og se alle Månedens børne-outfits ♥ her!

           Trendsales Blog Partner 
    • Jeg er med dette indlæg sponsoreret af Trendsales i form af diverse VIP-fordele, men jeg modtager ikke betaling, og mine meninger er helt mine egne ;-)

mandag den 2. december 2013

Så blev det atter december...

Og pakkekalender, adventsgaver, julekalender og julehygge er her atter ;-)

1. adventsgave til Storm: en stor, fin traktor fra mor og far,
og den har fået den øverste plads i legehjørnet i vores stue ;-)

Sønnike Storm på snart 4 år elsker julen, nisser, julemanden og gaver, og han er lige så vild med det hele, som da han 2 år gammel i over et helt år så Bamses Julerejse hver evig eneste dag - og særligt afsnit 24, hvor man både får julemanden "at se", ser rensdyrene på himmelen, og gaver bliver givet! Så Storm er i hopla, og han bliver jo selvfølgelig forkælet i største stil, men på en stadig nem, fiks og ikke mindst billig facon - helt ligesom vi gjorde det sidste år ;-)




I år har jeg igen fundet (læs: købt meeeegabilligt) en stor pose brugt Duplo med lufthavn, kæmpestor 60 cm lang flyvemaskine, politistation, helikoptere, motorcykel, arbejdsvogne osv., så der hver dag kommer en lille eller stor ting i pakkekalenderposen :-) Dette er vores seje løsning, så vi går uden om billigt Søsterne Grene/Tiger-krimskrams, som ikke rigtigt er brugbart som legetøj i længden og derfor i mine øjne er hverken penge eller besværet værd...




 



Dertil er jeg yderligere faldet over en stor sort affaldssæk (læs: ok, faldt da i hvert fald over en købsside, hvor posen kun kostede kr. 150,-) helt fyldt med diverse kæmpestore gravkøer, traktorer, brandbiler, skraldebiler og andre køretøjer fra bl.a. Bruder - så et kup, der vil noget! Så Storm fik i går både en "mindre" pakkekalendergave, som nissen havde lagt til ham, som bestod af en Duplo politihelikopter og en lille H&M mini-dinosaur!

Men det var jo så også 1. advent, og derfor legede vi også "Tampen Brænder", så han fandt frem til en stor, fin traktor fra mor og far, som har fået den øverste plads i legehjørnet i vores stue ;-) STORM ER GLAD!



mandag den 24. december 2012

Julehygge i Esrum...

Så sidder vi her i Esrum og har julehygget med friskbagte koldhævede økoboller (godt nok ikke kun en juleting, da det sker hver anden dag efterhånden, nu hvor det er blevet så nemt, at man kan lave lækre boller uden at skulle ælte dej :-D )... Lige nu en stille stund her ved computeren, mens Storm ser "Skæg med Tal", husbonden spiller et eller andet krigsspil på Ipad'en, og imens Duffy's Rockferry lydbølger ud i rummet...  ;-)

Og forventningsglæden er stor hos vores kære Storm, som glæder sig SÅ meget, til julemanden kommer med gaver i aften! Han elsker brandbiler og har længe snakket om, at julemanden kommer med en brandbil (en "Buh-bah" i Storm-sprog) til ham! Dét, er han bare sikker på, vil ske ;-) Så fra hans kære forældre (nå nej - rettelse, host host); fra julemanden får han så denne fine store træbrandbil, som han selv kan drøne rundt på!

Træ-brandbilen har gode gummihjul, så den er perfekt til indendørs brug (den udendørs vognpark består også i forvejen af intet mindre end 5 forskellige køretøjer, og indendørs er indtil videre kun den højt elskede Wheely Bug-ko, som nu kan få fint selskab)... Og så kan sæde-delen tages af, så der er opbevaringsrum til ekstra legetøj nedenunder :-)
Jeg har været så heldig at finde den brugt til kr. 300,- hvilket er et kup, når den ellers står til nypris mellem kr. 944,- og kr. 1600,-! Så uha, det må da siges at være et kup, som vist ikke kan andet end vække stor glæde hos Storm, er vi sikre på ;-) Derudover får Storm et Djeco vende-huske-spil og en mini indkøbskurv med mini-kolonial-varer til hans legekøkken...

Her lige et par billeder fra "snestormen" d. 9. december, hvor vi kan drømme os tilbage til sneen, som jo desværre er svundet temmeligt meget ind i dag... Glædelig Jul til Jer alle her fra Esrum ;-)








onsdag den 22. august 2012

Flere loppefund fra den bornholmske ferie...

Mens vi ferierede et par uger på den bornholmske ø, kom jeg jo heldigvis forbi et loppemarked eller to eller 5, måske 6? ;-) Jeg gjorde i hvert fald nogle rigtige gode kup - nogle af dem, har I set, men jeg mangler at vise Jer lidt mere...

Jeg kom gående med en veninde i Rønne og vores respektive børn, da der tilfældigvis lige var et lille bitte loppemarked ude foran posthuset. Og dér fandt jeg denne lækre Raadvad-sag til kr. 70,-:


Jeg har allerede én på køkkenbordet i mørkebrun, som jeg har arvet fra min bedstefar, men jeg synes bare, at den sorte passer bedre ind i vores indretning. Desuden mangler der den der spænde-tamp på denne sorte, så den vil jeg tage fra den brune, og så tænker jeg, at den brune skal stå på en reol med bøger i på et tidspunkt - det kan da også være fint, ikke?

En af de sidste feriedage tippede førnævnte veninde mig så om et børneloppemarked, og der smuttede vi jo så også lige forbi! Her fandt jeg en kæmpe pose Duplo til intet mindre end kun kr. 150,- (ville mindst koste kr. 400-500,- på DBA og andre steder, og der er meget mere, end det ses på billedet), så dér følte jeg mig rigtig heldig, for Storm eeeeelsker bare at bygge huse til dyrene :-)


Vores naboers børn har haft leget i vores have, hvilket vi elsker, for det er bare skønt med ekstra liv og sjov derude! De har så også forsøgt at få deres (i denne sammenhæng) store numser ned i Storm's babygynge, hvilket den ikke lige kunne holde til... :-/ Storm behøver ikke babygynge og har faktisk aldrig behøvet det, for allerede før han var 1 år, kunne han godt forstå, at han skulle holde ved snorene på den almindelige gynge, og vi kunne så gynge ham forsigtigt uden et eneste uheld! Men - Storm er nu en vildbasse på 2,5 år, og selvom han jo stadig sagtens bare kunne sidde på den almindelige gynge, så vil han helst op i babygyngen, for så kan vi gynge ham helt vildt og uhæmmet; så højt, som det lader sig gøre! Og SÅ er Storm glad ;-) Så for 20 dask blev en babygynge vores - den er helt magen til vores egen orange med dyt-horn, men bare i farven rød og superfin!


Derefter nærmest snublede jeg over denne fine pose fyldt med originalt retro Brio-togbane til KUN kr. 50,-, som kan supplere den mængde, som Storm har arvet fra sin far - så skal han nok få bygget nogle fine baner i stuen... Dét er bare et kup!


Og sidst men ikke mindst - og det var faktisk det første, vi så på loppemarkedet - en rigtig fin lastbil med helikopter på. Da jeg så den, tænkte jeg med det samme, at det måtte være et hit hos Storm, og ja - han syntes nemlig lige præcist, at den var fantastisk! Markedet var dog lige åbnet, og jeg stod kun med sedler, hvilket sælger også gjorde, og da de kun ville have kr. 20,- for den, kunne jeg ikke lige runde op ;-) Så jeg måtte reservere den til senere betaling og langsomt forklare Storm, at den skam ventede på ham, og at han nok skulle få den med hjem. Da vi til sidst var klar til at gå, og jeg havde fået mig nogle mønter til betalingen - ja, så gik Storm helt målrettet tilbage mod boden - han vidste simpelthen helt præcist, hvor hans nye smart lastbil med helikopter stod og ventede på ham ;-)


Loppemarkeder kan man da bare aldrig få nok af, vel? ("Jo!" ville svaret være, hvis jeg spurgte husbonden :-D ) 

søndag den 12. august 2012

Dagens loppefund og næsten færdige retro ballon-bukser...

Min bedre halvdel er igen i dag afsted til klatrekonkurrence, og da jeg ikke har lavet nogen legeaftaler til Storm-drengen i dag, har vi bare hygget ;-) I morges tog vi til et lokalt loppemarked og fandt et par få lækre ting til meget få penge...

Lækker vintage Irma-kaffedåse til kr. 20,- (et megakup), turkis foret vinterhue & en hæklet spids alfehue til hhv. kr. 5,- og kr. 25,-...
Gravko til Storm kr. 25,-...
Og så er jeg næsten færdig med de retro ballonbukser til Storm. Nåede lige at sy lidt, mens han sov til middag, men da jeg også havde andre ting, jeg lige skulle have lavet (læs: drikke en kop kaffe i fred og ro), nåede jeg ikke til ribkanten forneden, så det må jeg gøre i morgen.. Tror de bliver orange!


Det er rigtigt dejligt at kunne sy igen ;-) For jeg har nemlig haft en lang (ufrivillig) sy-pause, da jeg ikke har pedalen til den ellers lækre Pfaff, jeg har arvet fra min mormor, der var syerske (og som forøvrigt lærte mig at sy, da jeg var blot 5 år gammel :-)... Da jeg arvede den, gav jeg straks min egen symaskine væk til en veninde, blot for så at opdage at pedalen til Pfaff'en ikke lå sammen med maskinen, så nu skal jeg lige have fundet ud af, hvad jeg så gør fremover...

Jeg ved nemlig ikke, om jeg aldrig fik pedalen sammen med maskinen, eller om den er blevet forlagt i kælderen, efter jeg fik den. Maskinen blev nemlig leveret, lige som Storm kun var knap 2 måneder, så der må jeg altså klart beråbe mig amme-hjerne, for jeg husker det ganske enkelt ikke.. Vi er heldigvis næsten igennem alle vores ting i kælderen i den helt store udsortering, hvor vi gennemgår alle de ting, vi ikke fik pakket ud under vores indflytning for 2,5 år siden, som fandt sted lige inden, Storm blev født. Så vi har bare ikke haft overskuddet før nu, synes vi - så der må krydses fingre! Og ellers må jeg høre Pfaff, om det er muligt at købe en ny pedal til den efterhånden aldrende Pfaff-model..


Ellers vil jeg bare i mellemtiden glæde mig lidt over at finde gode billige loppefund, da der er aaaaaalt for lang tid til næste loppe-weekend! Har dog spottet et mindre bymarked allerede på fredag :-) Og mon ikke også jeg kan spotte en genbrugsbutik eller to?

Og pssssst... HUSK at deltage i min Give Away, for der er kun få dage endnu, til jeg trækker en vinder af 1 sæt flotte farverige wall stickers til unik væg dekoration ;-)