Køb wall stickers hos mig på Trendsales

Viser opslag med etiketten vintage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vintage. Vis alle opslag

onsdag den 15. oktober 2014

Månedens absolutte loppefund!

Det bliver man bare nødt til at være RIGTIG glad for :-D

Original Hukit børnestol fra 25. september 1977 i meget god stand, jubiiii ;-)
Så nu er der et "grønt hjørne" på sønnike Storms værelse! Og havde jeg ikke fundet den på loppemarkedet, så var jeg helt sikkert smuttet forbi Trendsales og luret efter lækre vintage items. Dér har jeg fundet meget lækkert retro gennem tiden - inkl. et hav af fint tøj til ungerne....

Følg med og se alle Ugens vuggestue-outfits ♥ her!

           Trendsales Blog Partner 
    • Jeg er med dette indlæg sponsoreret af Trendsales i form af diverse VIP-fordele, men jeg modtager ikke betaling, og mine meninger er helt mine egne ;-)





mandag den 10. september 2012

Øj, se hvad jeg lige fik kreeret i aftes til Storm-drengen...

Et par fine tullebukser i ægte vintage blå babyfløjl & med lommer i grønne, turkise & blå nuancer fra Katvig!



Ægte vintage er babyfløjlen, fordi den faktisk er en del af en gammel babysovepose, som min moster fandt til mig i en genbrugs forrige år. Fin var den, men den var ikke rigtig brugbar, da den trods let foring ikke var varm nok, og den heller ikke kunne lukkes ordenligt til foroven. Så fik jeg idéen at bruge stoffet påny, og der var liiiiiige plads til, at jeg kunne klippe stof nok til buksebenene!

Jeg kan mærke, at jeg er rigtig glad for bare at tage et par eksisterende bukser og hurtigt kunne tegne efter eller bare tage udgangspunkt i, da jeg så på forhånd ved, hvordan pasformen er ;-) Derfor har jeg også her bare tegnet mønsteret af efter et par tullebukser, som Storm har i forvejen og som sidder superflot på ham; fundet i sin tid inde på http://www.trendsales.dk/nfo/boernetoej. Og så fandt jeg selv frem til en fin form til lommerne...


En feature, som jeg er blevet rigtig glad for at bruge, er at jeg dropper skråbåndet og i stedet syer "skråbånds-kant" af et stykke bomuldsrib. Jeg synes faktisk, at det ser pænere ud, da bomuldsribben er i en flottere kvalitet end de almindelige skråbånd, at det kan strække sig flot med i "svinget", og det samtidigt matcher ribben foroven og forneden, så jeg synes, det virker rigtig fint og er meget nemt at arbejde med! Derudover syer jeg det på, så det står lidt "ud" fra bukserne - dén effekt kan jeg godt lide ;-)

Storm er også rigtig glad for sine nye bukser og skulle selvfølgelig have dem på i vuggestuen i dag! Her poserer han for kameraet her til morgen, og jeg skal love for, at han også fik poseret over i vuggestuen, hvor han var meget stolt over sine nye fine bukser, som mor havde syet til ham ;-)




Hvad synes du om bukserne?

           Trendsales Blog Partner
           * Jeg er sponsoreret af Trendsales i form af diverse VIP-fordele,
             men jeg modtager ikke betaling, og mine meninger er helt mine egne ;-)

søndag den 12. august 2012

Dagens loppefund og næsten færdige retro ballon-bukser...

Min bedre halvdel er igen i dag afsted til klatrekonkurrence, og da jeg ikke har lavet nogen legeaftaler til Storm-drengen i dag, har vi bare hygget ;-) I morges tog vi til et lokalt loppemarked og fandt et par få lækre ting til meget få penge...

Lækker vintage Irma-kaffedåse til kr. 20,- (et megakup), turkis foret vinterhue & en hæklet spids alfehue til hhv. kr. 5,- og kr. 25,-...
Gravko til Storm kr. 25,-...
Og så er jeg næsten færdig med de retro ballonbukser til Storm. Nåede lige at sy lidt, mens han sov til middag, men da jeg også havde andre ting, jeg lige skulle have lavet (læs: drikke en kop kaffe i fred og ro), nåede jeg ikke til ribkanten forneden, så det må jeg gøre i morgen.. Tror de bliver orange!


Det er rigtigt dejligt at kunne sy igen ;-) For jeg har nemlig haft en lang (ufrivillig) sy-pause, da jeg ikke har pedalen til den ellers lækre Pfaff, jeg har arvet fra min mormor, der var syerske (og som forøvrigt lærte mig at sy, da jeg var blot 5 år gammel :-)... Da jeg arvede den, gav jeg straks min egen symaskine væk til en veninde, blot for så at opdage at pedalen til Pfaff'en ikke lå sammen med maskinen, så nu skal jeg lige have fundet ud af, hvad jeg så gør fremover...

Jeg ved nemlig ikke, om jeg aldrig fik pedalen sammen med maskinen, eller om den er blevet forlagt i kælderen, efter jeg fik den. Maskinen blev nemlig leveret, lige som Storm kun var knap 2 måneder, så der må jeg altså klart beråbe mig amme-hjerne, for jeg husker det ganske enkelt ikke.. Vi er heldigvis næsten igennem alle vores ting i kælderen i den helt store udsortering, hvor vi gennemgår alle de ting, vi ikke fik pakket ud under vores indflytning for 2,5 år siden, som fandt sted lige inden, Storm blev født. Så vi har bare ikke haft overskuddet før nu, synes vi - så der må krydses fingre! Og ellers må jeg høre Pfaff, om det er muligt at købe en ny pedal til den efterhånden aldrende Pfaff-model..


Ellers vil jeg bare i mellemtiden glæde mig lidt over at finde gode billige loppefund, da der er aaaaaalt for lang tid til næste loppe-weekend! Har dog spottet et mindre bymarked allerede på fredag :-) Og mon ikke også jeg kan spotte en genbrugsbutik eller to?

Og pssssst... HUSK at deltage i min Give Away, for der er kun få dage endnu, til jeg trækker en vinder af 1 sæt flotte farverige wall stickers til unik væg dekoration ;-) 


mandag den 23. juli 2012

Sidste weekends loppekræmmer-fund...

...bestod af disse lækre sager!


Jeg og Storm-drengen tog i sidste weekend et hurtigt smut forbi det lokale årlige Søborg Kræmmermarked i Nordsjælland. Og lige da vi kom ind, fandt jeg en rød IKEA-elg, som vi faktisk gerne ville have haft til Storm, da han var yngre, da han eeeelsker julemanden (som han kalder "hu-huuuule-manden"), og han mener, at elge er julemandens rensdyr ;-) Vi synes også, den er federe end den noget mere traditionelle gyngehest, vi har haft til ham. Dog er Storm jo egentlig alt for gammel til en gyngehest nu, men fordi "det' hu-huuuule-mandens", kan den stadig gå og bruges lidt, inden den gemmes helt væk til næste barn :-D Prisen, jeg gav, var kun kr. 50,-. Og så kan den traditionelle og mere kedelige, vi har stående, ryge på vores eget loppemarked på et tidspunkt :-)

Jeg fandt også et fint lille skab med netfront hos én af kræmmerne, hvor der var prisskilt på til kr. 50,-! Også ALT for billigt, hvis du spørger mig, så derfor slog jeg også til på det med det samme ;-) "Har du undulater?", spurgte kræmmeren, for det skulle efter signende være et undulatbur til 4 tamme undulater, som så sidder på hver sin hylde, men som primært får lov til at flyve omkring. Mystisk, synes jeg! Den må være meget gammel, siden man har kunne få sig selv til at lade dem sidde på SÅ lidt plads :-D


Jeg tænker, at det skal være et medicinskab hængende på væggen - langt væk fra små barnefingre. Ligenu er vores medicin m.m. på en hylde højt oppe ude på vores toilet, men pænt er det ikke! Ved bare endnu ikke, om jeg skal slibe skabet ned og lade det stå naturligt, eller om jeg skal male det turkis?.. Hvad synes du?

Jeg faldt også over et rigtigt fint skuffedarium, som jeg spurgte til prisen på og regnede med at få svaret kr. 100-150,- retur, men da hun kun sagde kr. 30,- ja, så slog jeg til med det samme ;-) Min svigerfar sagde: "Du skal huske at prutte om prisen"! Men nej - jeg har rigtig mange erfaringer inden for loppemarkeds-hunt, og hvis prisen er så væsentligt langt under, hvad jeg synes, den er værd, og hvad jeg havde regnet med, jeg ville få af svar, ja - så vil jeg simpelthen ikke begynde at prutte prisen længere ned - dértil går min integritet ;-) Så kan jeg også gå derfra vel vidende, at begge parter er glade for handlen, selvom jeg måske kunne have sparet sølle 10-20 kroner hist og pist ;-) Jeg tror, det skal males i en fiks pang-farve! Ville det ikke være frækt?


Sidst, men ikke mindst fandt jeg en stor portion hjemmelavet pickles til kr. 35,- som jo enten kan bruges som den er eller iblandes rørt olie og æggeblommer til en lækker hjemmelavet remoulade. De hjemmelavede syltede pickles består af bl.a. blomkål, ærter, gulerødder, agurker, perleløg, bønner, gurkemeje og meget mere, og nøj - hvor smager det bare godt ;-)

Så det blev til 4 fine fund til ialt kun kr. 165,- og dermed langt under prisen af, hvad tilsvarende ville koste på de loppemarkeder, jeg normalt frikventerer ;-)

søndag den 24. juni 2012

Vores entré, som den er ligenu...


Tja, så gik der et par uger, hvor billederne faktisk har hængt på væggen, men hvor jeg ikke lige fik taget billeder af det - dét har jeg nu ;-)



Væk røg Egon Schiele-billedet, og vintage-postkortene fra udlandet kom i rammer og op og hænge på væggen tæt på rådyrene - både det ægte gevir, som er malet med halvblank sort - og de "uægte" af slagsen: Dear Deer fra Puhlmann :-)

 


Væggen med et stykke barok-tapet i matsort og blank sort står stadig, som den plejer; hvilket vil sige uden den sortmalede træramme, som jeg har planer om engang at få lavet dertil...


De ubehandlede trælister med flotte fræsede profiler anes stående i baggrunden bag rørene...
Flot skal det nok også blive, når jeg når dertil...


tirsdag den 29. maj 2012

Vores entré, som er in the making...

I vores entré har der længe hængt et Egon Schiele-billede på den ene væg, som slet ikke går i spænd med de sorte detaljer, der ellers har sneget sig ind i entréen...


På den ene væg har vi nemlig et stort barok-tapet i matsort og blank sort, som venter på, at jeg får overskud til at lave en flot sort træramme (kommer i et senere indlæg). På en smal væg hænger der få jakker på en sort knagerække, og under en hvid træbænk har vi sorte opbevaringskasser. Og ja - så er der de sorte rådyr-knage, vi bruger til nøgler, et ægte lille rådyr gevir med sortmalet kranie og så dette Egon Schiele-billede, som jeg synes er lidt for sart i udtrykket i forhold til resten af indtrykkene...

"Zittende Vrouw, op the Rug Gezien" af Egon Schiele, 1917

Så nu ryger det ned! Jeg har i stedet planer med disse enkle billeder, som jeg synes har et rigtig fint udtryk:


Kuverterne er old school vintage og købt superbilligt på på spansk Ebay (gav ca. kr. 70,- inkl. porto for en lille stak, som jeg selv udvalgte fra et stort sortiment, hvor en stak tilfældige nok kan købes for det halve). I min blanding her er både spanske breve, men også breve fra USA og Polen...

Der er f.eks. et postkort fra 1893 sendt til en Mrs. Susan Thompson i Northwood, N. H. (Ja, det er simpelthen hele adressen - intet husnummer eller lignende, og det er også tilfældet på flere af de andre: posthuset/postmanden må virkelig have været på arbejde dengang ;-) På kortet lader familien Mrs. Susan Thompson vide om en tantes begravelse.. Jeg synes, det er så vildt at tænke på, at det postkort stadig eksisterer og nu er i Danmark, hvor jeg læser det :-)



Jeg kan rigtig godt lide de sarte pastelfarver, forskellige frimærker, håndskrifter og patinaen med dens pletter og skjolder - så fint ;-) Et billigt, enkelt og flot alternativ til et almindeligt billede og så med en enkel smal sort ramme til at give en grafisk ro! Rammerne er købt i Jysk til den nette sum af kr. 39,- pr. stk. :-)

Nu skal jeg så bare liiiiiige finde ud af, hvor de skal sidde på væggen...