Køb wall stickers hos mig på Trendsales

Viser opslag med etiketten loppefund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten loppefund. Vis alle opslag

søndag den 19. april 2015

Forårsdagens skønne loppefund!

 Skøn loppedag bød på godt selskab, dejligt vejr og et par fine kup!



Stort var chokket ellers i sidste weekend, da det gik op for mig, at jeg var gået glip af årets første loppemarked, fordi jeg havde glemt, at det var "allerede" NU i sidste uge, at sæsonen startede op - doooh! Tænk sig at have gået og ventet spændt i 1/2 år, og så glemmer man skisme dagen - altså! ;-)




Sønnike fandt sig også en militærlegekikkert og en lastbil (fra Postmand Per) med bondemand (navn?!?) og katten Emil, som han er mægtig tilfreds med! Glæder mig til hygge-loppe-tur med ungerne igen næste søndag...

Følg med og se alle Månedens børne-outfits ♥ her!

    

onsdag den 15. oktober 2014

Månedens absolutte loppefund!

Det bliver man bare nødt til at være RIGTIG glad for :-D

Original Hukit børnestol fra 25. september 1977 i meget god stand, jubiiii ;-)
Så nu er der et "grønt hjørne" på sønnike Storms værelse! Og havde jeg ikke fundet den på loppemarkedet, så var jeg helt sikkert smuttet forbi Trendsales og luret efter lækre vintage items. Dér har jeg fundet meget lækkert retro gennem tiden - inkl. et hav af fint tøj til ungerne....

Følg med og se alle Ugens vuggestue-outfits ♥ her!

           Trendsales Blog Partner 
    • Jeg er med dette indlæg sponsoreret af Trendsales i form af diverse VIP-fordele, men jeg modtager ikke betaling, og mine meninger er helt mine egne ;-)





mandag den 28. april 2014

Månedens børneoutfits ♥ #1


Vores datter Svala på knapt 1 år er lige startet i vuggestue for 3 uger siden, og nu rykker hendes udvikling sig for alvor :-) Jeg er med dette indlæg begyndt at poste "Månedens børneoutfits ♥". Her vil jeg give et indblik i nogle af de fine sammensætninger, som er gjort ud fra gode fund fra loppemarkeder, DBA, lagersalg og Trendsales sat sammen med enkelte nyindkøb. Nogle uger vil indlægget blot afspejle ét af månedens outfits og andre gange måske flere forskellige outfits fra den forgangne måned. Her er det første Månedens børneoutfit ♥ med skønne Svala...

Krutter lillablomstret retro ballonkjole; str. 3-6 mdr.,
så egentlig brugt som kjole tidligere, men nu som tunika (købt brugt på TS) /

H&M lilla smalstribet økobody (købt hos H&M Online) /
Phister & Philina
multistribede strømpebukser (købt på lagersalg) /
Bisgaard
guld læderhjemmesko (købt på DBA, køber dog altid kun helt nyt, når det gælder fodtøj)

Jeg skal gladeligt indrømme, at jeg er en af dem, som ikke kan sende sine børn i vuggestue eller børnehave, uden tøjet matcher! :-o Jeg lader dem nu også meget sjældent gå herhjemme, uden tøjet matcher, og det er ikke fordi, jeg er en snob! Men jeg indrømmer blankt, at jeg er lidt halvneurotisk omkring det; at det springer mig i øjnene, når tøjet ikke passer sammen, og jeg bliver irriteret og træt af at se på det! Så jeg kan bare godt lide, at tøjet og mine børn tager sig godt ud som helhed ;-) Og det helst alle steder og således ikke opdelt i hhv. pænt tøj og tøj til vuggestuebrug...


For ja, jeg kan godt lide, at mine unger ser godt ud, ser søde og dejlige ud, og ja - jeg ved sgu' godt, at det gør de også stadig i en gammel, slidt og plettet hvid bluse, men når det så er sagt, så er min hobby altså bare lige at gøre det ekstra... Jeg ELSKER simpelthen at finde lækre, cool, fine, seje, rå, søde og übernice outfits til mine unger!!!!


I dagligdagen er det såmænd ikke noget, der tager lang tid! Jeg udvælger og lægger tøjet frem om aftenen, inden jeg går i seng, så det er nemt og hurtigt at give ungerne det på om morgenen. Jeg sørger for at have tøjet sorteret, så det ligeledes er nemt og hurtigt at finde frem ud fra kategori, så det tager max. et minut...

Og nej, jeg bruger IKKE en formue på tøj, men jo jeg bruger en del penge på tøj, men mindre end de fleste! For jeg køber ret ofte tøj brugt, ligesom jeg også kan lide at gå og ose på loppemarkeder i weekenden ;-) Derudover elsker jeg også at sælge tøj, så det, vi har brugt, eller vi ikke når at få brugt, får sit videre liv hos andre familier :-) Så tøjet koster mig mere tid, end det koster mig penge, og det er også fint nok, når det er en lille fetish, jeg hygger mig med :-)

Vi er ikke ude i, at tøjet skal være dyrt, for jeg ville faktisk aldrig give kr. 180-400 for et par bukser, om det så er fra H&M eller Hummel! Jeg vil til gengæld gerne give kr. 100,- for et par fine brugte bukser uanset mærke, hvis de er flotte og lige mig! På den måde bruger vi yderst sjældent penge på tøj i butikker så som H&M, Føtex osv. - igen ikke fordi, jeg er en snob omkring mærker, men fordi jeg tit synes, at der er mere interessant, unikt kvalitetstøj andetsteds og til billigere penge, end hvad jeg kan få i "discountbutikkerne" ;-)

Vores søn Storm fik altid mange komplimenter, da han gik i vuggestue; fordi vi turde give ham meget farverigt og anderledes tøj på, end hvad man normalt ser! Med Svala kan jeg selv se, at jeg er meget mere "piget", da jeg synes, hun er superfin i især lilla, pink og orange. Omvendt kan jeg også mærke, at det nok snart bliver lidt for pussenusset, så hun måske vil gå en mere rå stil i møde - måske med lidt mere sort, hvid, leopard og neon?


 


onsdag den 31. juli 2013

Et par gummirøjsere må (atter) lade livet og sælges...

Se, hvad ugens loppefund blandt andet indeholdte...

Jeg købte forrige år et par gummistøvler fra Danefæ i str. 39 på Trendsales, men de var så små i størrelsen, at jeg måtte sælge dem igen - dette til trods for, at jeg hidtil kun har været en str. 38.5-39 alt efter mærke (så det er åbenbart ikke længere gældende)...


Men så faldt jeg over disse helt nye fine lilla Danefæ-gummistøvler i str. 40, som jo så skulle passe til en str. 39 :-) De passer også fint i foden, men jeg synes nu stadig, de strammer for meget om læggen.. Så det ender ski' nok med, at de også må ryge på Trendsales, og jeg må have kig på et par andre, som IKKE er Danefæ :-/ Jeg tænker Hunter, som jeg ved, er yderst populære? Men jeg er godt nok ikke til de nypriser, så jeg må lige søge lidt ;-) 

Hvad er Jeres erfaringer med gummistøvler fra Danefæ og gummistøvler fra andre gode mærker? Jeg ELSKER de lange Danefæ-frakker og har talrige derfra og har også et par tasker derfra foruden tøj og tasker til ungerne - og det er bare så lækkert! Men man kan jo ikke sige, jeg har været heldig med gummistøvlerne... Deres nye læder-fodtøj ser ellers også rigtig fint ud... ;-)

           Trendsales Blog Partner
           * Jeg er sponsoreret af Trendsales i form af diverse VIP-fordele,
             men jeg modtager ikke betaling, og mine meninger er helt mine egne ;-)

 

søndag den 23. september 2012

Så fik jeg lavet mig et par krejlerdeals de sidste par dage...

...og det betød, at jeg var på farten i går formiddag for at inkassere nogle lækre ting og sager! Den første ting, som i hvert fald også vakte stor begejstring hos sønnike Storm, var denne fine børne-slagbænk med skjult opbevaringsrum, som står rigtig fint i vores entré..


Slidt og alligevel fin i al sin pragt; vi er i hvert fald glade for dens patina og charme!


Dernæst var jeg faldet over dette lille fine opbevaringsskab, som enten skal op og hænge i sin oprindelige form eller males og have indesiden tapetseret - dét må tiden vise ;-)


Og så lige denne bunke af Småfolk, Katvig & Sebra - heriblandt 2 sæt sengetøj...


Det hele til den nette sum af kr. 240,- ialt for bænk, opbevaringsskab, tøj og sengetøj - så jeg er glad :-D



 

onsdag den 22. august 2012

Flere loppefund fra den bornholmske ferie...

Mens vi ferierede et par uger på den bornholmske ø, kom jeg jo heldigvis forbi et loppemarked eller to eller 5, måske 6? ;-) Jeg gjorde i hvert fald nogle rigtige gode kup - nogle af dem, har I set, men jeg mangler at vise Jer lidt mere...

Jeg kom gående med en veninde i Rønne og vores respektive børn, da der tilfældigvis lige var et lille bitte loppemarked ude foran posthuset. Og dér fandt jeg denne lækre Raadvad-sag til kr. 70,-:


Jeg har allerede én på køkkenbordet i mørkebrun, som jeg har arvet fra min bedstefar, men jeg synes bare, at den sorte passer bedre ind i vores indretning. Desuden mangler der den der spænde-tamp på denne sorte, så den vil jeg tage fra den brune, og så tænker jeg, at den brune skal stå på en reol med bøger i på et tidspunkt - det kan da også være fint, ikke?

En af de sidste feriedage tippede førnævnte veninde mig så om et børneloppemarked, og der smuttede vi jo så også lige forbi! Her fandt jeg en kæmpe pose Duplo til intet mindre end kun kr. 150,- (ville mindst koste kr. 400-500,- på DBA og andre steder, og der er meget mere, end det ses på billedet), så dér følte jeg mig rigtig heldig, for Storm eeeeelsker bare at bygge huse til dyrene :-)


Vores naboers børn har haft leget i vores have, hvilket vi elsker, for det er bare skønt med ekstra liv og sjov derude! De har så også forsøgt at få deres (i denne sammenhæng) store numser ned i Storm's babygynge, hvilket den ikke lige kunne holde til... :-/ Storm behøver ikke babygynge og har faktisk aldrig behøvet det, for allerede før han var 1 år, kunne han godt forstå, at han skulle holde ved snorene på den almindelige gynge, og vi kunne så gynge ham forsigtigt uden et eneste uheld! Men - Storm er nu en vildbasse på 2,5 år, og selvom han jo stadig sagtens bare kunne sidde på den almindelige gynge, så vil han helst op i babygyngen, for så kan vi gynge ham helt vildt og uhæmmet; så højt, som det lader sig gøre! Og SÅ er Storm glad ;-) Så for 20 dask blev en babygynge vores - den er helt magen til vores egen orange med dyt-horn, men bare i farven rød og superfin!


Derefter nærmest snublede jeg over denne fine pose fyldt med originalt retro Brio-togbane til KUN kr. 50,-, som kan supplere den mængde, som Storm har arvet fra sin far - så skal han nok få bygget nogle fine baner i stuen... Dét er bare et kup!


Og sidst men ikke mindst - og det var faktisk det første, vi så på loppemarkedet - en rigtig fin lastbil med helikopter på. Da jeg så den, tænkte jeg med det samme, at det måtte være et hit hos Storm, og ja - han syntes nemlig lige præcist, at den var fantastisk! Markedet var dog lige åbnet, og jeg stod kun med sedler, hvilket sælger også gjorde, og da de kun ville have kr. 20,- for den, kunne jeg ikke lige runde op ;-) Så jeg måtte reservere den til senere betaling og langsomt forklare Storm, at den skam ventede på ham, og at han nok skulle få den med hjem. Da vi til sidst var klar til at gå, og jeg havde fået mig nogle mønter til betalingen - ja, så gik Storm helt målrettet tilbage mod boden - han vidste simpelthen helt præcist, hvor hans nye smart lastbil med helikopter stod og ventede på ham ;-)


Loppemarkeder kan man da bare aldrig få nok af, vel? ("Jo!" ville svaret være, hvis jeg spurgte husbonden :-D ) 

søndag den 12. august 2012

Dagens loppefund og næsten færdige retro ballon-bukser...

Min bedre halvdel er igen i dag afsted til klatrekonkurrence, og da jeg ikke har lavet nogen legeaftaler til Storm-drengen i dag, har vi bare hygget ;-) I morges tog vi til et lokalt loppemarked og fandt et par få lækre ting til meget få penge...

Lækker vintage Irma-kaffedåse til kr. 20,- (et megakup), turkis foret vinterhue & en hæklet spids alfehue til hhv. kr. 5,- og kr. 25,-...
Gravko til Storm kr. 25,-...
Og så er jeg næsten færdig med de retro ballonbukser til Storm. Nåede lige at sy lidt, mens han sov til middag, men da jeg også havde andre ting, jeg lige skulle have lavet (læs: drikke en kop kaffe i fred og ro), nåede jeg ikke til ribkanten forneden, så det må jeg gøre i morgen.. Tror de bliver orange!


Det er rigtigt dejligt at kunne sy igen ;-) For jeg har nemlig haft en lang (ufrivillig) sy-pause, da jeg ikke har pedalen til den ellers lækre Pfaff, jeg har arvet fra min mormor, der var syerske (og som forøvrigt lærte mig at sy, da jeg var blot 5 år gammel :-)... Da jeg arvede den, gav jeg straks min egen symaskine væk til en veninde, blot for så at opdage at pedalen til Pfaff'en ikke lå sammen med maskinen, så nu skal jeg lige have fundet ud af, hvad jeg så gør fremover...

Jeg ved nemlig ikke, om jeg aldrig fik pedalen sammen med maskinen, eller om den er blevet forlagt i kælderen, efter jeg fik den. Maskinen blev nemlig leveret, lige som Storm kun var knap 2 måneder, så der må jeg altså klart beråbe mig amme-hjerne, for jeg husker det ganske enkelt ikke.. Vi er heldigvis næsten igennem alle vores ting i kælderen i den helt store udsortering, hvor vi gennemgår alle de ting, vi ikke fik pakket ud under vores indflytning for 2,5 år siden, som fandt sted lige inden, Storm blev født. Så vi har bare ikke haft overskuddet før nu, synes vi - så der må krydses fingre! Og ellers må jeg høre Pfaff, om det er muligt at købe en ny pedal til den efterhånden aldrende Pfaff-model..


Ellers vil jeg bare i mellemtiden glæde mig lidt over at finde gode billige loppefund, da der er aaaaaalt for lang tid til næste loppe-weekend! Har dog spottet et mindre bymarked allerede på fredag :-) Og mon ikke også jeg kan spotte en genbrugsbutik eller to?

Og pssssst... HUSK at deltage i min Give Away, for der er kun få dage endnu, til jeg trækker en vinder af 1 sæt flotte farverige wall stickers til unik væg dekoration ;-) 


mandag den 23. juli 2012

Sidste weekends loppekræmmer-fund...

...bestod af disse lækre sager!


Jeg og Storm-drengen tog i sidste weekend et hurtigt smut forbi det lokale årlige Søborg Kræmmermarked i Nordsjælland. Og lige da vi kom ind, fandt jeg en rød IKEA-elg, som vi faktisk gerne ville have haft til Storm, da han var yngre, da han eeeelsker julemanden (som han kalder "hu-huuuule-manden"), og han mener, at elge er julemandens rensdyr ;-) Vi synes også, den er federe end den noget mere traditionelle gyngehest, vi har haft til ham. Dog er Storm jo egentlig alt for gammel til en gyngehest nu, men fordi "det' hu-huuuule-mandens", kan den stadig gå og bruges lidt, inden den gemmes helt væk til næste barn :-D Prisen, jeg gav, var kun kr. 50,-. Og så kan den traditionelle og mere kedelige, vi har stående, ryge på vores eget loppemarked på et tidspunkt :-)

Jeg fandt også et fint lille skab med netfront hos én af kræmmerne, hvor der var prisskilt på til kr. 50,-! Også ALT for billigt, hvis du spørger mig, så derfor slog jeg også til på det med det samme ;-) "Har du undulater?", spurgte kræmmeren, for det skulle efter signende være et undulatbur til 4 tamme undulater, som så sidder på hver sin hylde, men som primært får lov til at flyve omkring. Mystisk, synes jeg! Den må være meget gammel, siden man har kunne få sig selv til at lade dem sidde på SÅ lidt plads :-D


Jeg tænker, at det skal være et medicinskab hængende på væggen - langt væk fra små barnefingre. Ligenu er vores medicin m.m. på en hylde højt oppe ude på vores toilet, men pænt er det ikke! Ved bare endnu ikke, om jeg skal slibe skabet ned og lade det stå naturligt, eller om jeg skal male det turkis?.. Hvad synes du?

Jeg faldt også over et rigtigt fint skuffedarium, som jeg spurgte til prisen på og regnede med at få svaret kr. 100-150,- retur, men da hun kun sagde kr. 30,- ja, så slog jeg til med det samme ;-) Min svigerfar sagde: "Du skal huske at prutte om prisen"! Men nej - jeg har rigtig mange erfaringer inden for loppemarkeds-hunt, og hvis prisen er så væsentligt langt under, hvad jeg synes, den er værd, og hvad jeg havde regnet med, jeg ville få af svar, ja - så vil jeg simpelthen ikke begynde at prutte prisen længere ned - dértil går min integritet ;-) Så kan jeg også gå derfra vel vidende, at begge parter er glade for handlen, selvom jeg måske kunne have sparet sølle 10-20 kroner hist og pist ;-) Jeg tror, det skal males i en fiks pang-farve! Ville det ikke være frækt?


Sidst, men ikke mindst fandt jeg en stor portion hjemmelavet pickles til kr. 35,- som jo enten kan bruges som den er eller iblandes rørt olie og æggeblommer til en lækker hjemmelavet remoulade. De hjemmelavede syltede pickles består af bl.a. blomkål, ærter, gulerødder, agurker, perleløg, bønner, gurkemeje og meget mere, og nøj - hvor smager det bare godt ;-)

Så det blev til 4 fine fund til ialt kun kr. 165,- og dermed langt under prisen af, hvad tilsvarende ville koste på de loppemarkeder, jeg normalt frikventerer ;-)