mandag den 2. december 2013

Så blev det atter december...

Og pakkekalender, adventsgaver, julekalender og julehygge er her atter ;-)

1. adventsgave til Storm: en stor, fin traktor fra mor og far,
og den har fået den øverste plads i legehjørnet i vores stue ;-)

Sønnike Storm på snart 4 år elsker julen, nisser, julemanden og gaver, og han er lige så vild med det hele, som da han 2 år gammel i over et helt år så Bamses Julerejse hver evig eneste dag - og særligt afsnit 24, hvor man både får julemanden "at se", ser rensdyrene på himmelen, og gaver bliver givet! Så Storm er i hopla, og han bliver jo selvfølgelig forkælet i største stil, men på en stadig nem, fiks og ikke mindst billig facon - helt ligesom vi gjorde det sidste år ;-)




I år har jeg igen fundet (læs: købt meeeegabilligt) en stor pose brugt Duplo med lufthavn, kæmpestor 60 cm lang flyvemaskine, politistation, helikoptere, motorcykel, arbejdsvogne osv., så der hver dag kommer en lille eller stor ting i pakkekalenderposen :-) Dette er vores seje løsning, så vi går uden om billigt Søsterne Grene/Tiger-krimskrams, som ikke rigtigt er brugbart som legetøj i længden og derfor i mine øjne er hverken penge eller besværet værd...




 



Dertil er jeg yderligere faldet over en stor sort affaldssæk (læs: ok, faldt da i hvert fald over en købsside, hvor posen kun kostede kr. 150,-) helt fyldt med diverse kæmpestore gravkøer, traktorer, brandbiler, skraldebiler og andre køretøjer fra bl.a. Bruder - så et kup, der vil noget! Så Storm fik i går både en "mindre" pakkekalendergave, som nissen havde lagt til ham, som bestod af en Duplo politihelikopter og en lille H&M mini-dinosaur!

Men det var jo så også 1. advent, og derfor legede vi også "Tampen Brænder", så han fandt frem til en stor, fin traktor fra mor og far, som har fået den øverste plads i legehjørnet i vores stue ;-) STORM ER GLAD!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Og har du noget på hjerte, som du liiiiiige må dele? ;-)