søndag den 13. november 2011

I ♥ stearinlys & hygge, men ikke nisse-julepynt!

Her i huset er vi bestemt IKKE til julepynt what so ever! Om det så er nisser, papirhjerter eller kræmmerhuse! Det vil sige, at der altså ikke kommer nogen nisser indendørs, med mindre den lidt ældre Storm på et senere tidspunkt vil insistere på at få nogen på sit eget værelse ;-)

Vi kan nemlig ikke lide nisser og synes også, de er grimme og invaderende i et ellers hyggeligt hjem! Og nej - det er ikke synd for Storm, at der ikke er nisser i hans hjem, for han får rigeligt med nisser alle mulige andre steder, og iøvrigt har han rigeligt med en masse andre spændende ting, han går og leger og hygger sig med!

Udsigt fra stuevinduet en diset vintermorgen...
Vi har dog et lille grantræ på reposen ned til haven, og hvis nogen vil kalde det et lille juletræ, er de velkommen til det ;-) Det er i hvert fald nok det tætteste, man kan komme på at finde noget "julet" hos os. Det står i en fin zinkspand med hjerte-"huller" langs kanten og er pyntet med lilla, sorte & limegrønne filthjerter med bastsnor...

Vinter på vores repos...
Og når vi nærmer os december (og måske endda før, for vi elsker duften), ja - så vil der nok også komme en skål med appelsiner med nelliker, og der vil måske også komme et par stykker op i vinduerne og gøre selskab til nogle af de filtede hjerter i glasdøren ned mod haven ;-)

 Store filthjerter i hhv. pink, lilla & limegrøn med og uden morgendis i baggrunden...
Til lidt hyggetid i dag har jeg lavet årets første omgang hjemmelavet glögg efter egen opskrift, som bestod af både en alkoholisk version samt en æble/blomme/jordbær-baseret til den højgravide veninde...

De fleste af ingredienserne til min hjemmelavet glögg, uhmmm ;-)
Men ja, vi eeeelsker ellers bare stearinlys & hygge, så det kan vi ikke få nok af, og det er også altid at finde i Rishavehus i Esrum...

Lys akkompagneret af kejserbusk, lyng, en orkidé, et par sommerfugle & et Art by Lo-billede...
Vi elsker stearinlys, hygge... & det rustikke!

Conner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Og har du noget på hjerte, som du liiiiiige må dele? ;-)