tirsdag den 1. april 2014

Har du mon hørt om "Trendsales Collections"?

Trendsales Collections er et nyt koncept, hvor Trendsales selv sælger nogle second hand varer, og selv står for at fotografere og uploade annoncerne. Så står Trendsales også inde for ægteheden, tilstanden og prisen på varen, og ligesom hvis man handlede med en anden Trendsales-bruger, er der kun ét eksemplar af hver vare.



Personligt tror jeg ikke, jeg vil benytte mig af konceptet. Jeg har været inde og lure, og det er allerede som om, at stilen er lagt for, hvilke varer det er. Hvis man er med på at eje de hippe mest nye trends inden for kjoler og tasker, kunne det måske være et hit med "unika items fra Danmarks lækreste garderober", men selv køber jeg oftest blot tøj til mine børn på Trendsales ;-)

Dertil så er der jo netop mange tusinde brugere på Trendsales, og jeg kan godt lide at benytte mig af søgninger til at finde og udvælge de ting, jeg køber, frem for blot at kigge hos en enkelt sælger, som jo er, hvad konceptet læner sig lidt op ad.

Så jeg er spændt på at se, hvordan konceptet vil udfolde sig...

           Trendsales Blog Partner
               * Jeg er med dette indlæg sponsoreret af Trendsales i form af diverse VIP-fordele,
                 men jeg modtager ikke betaling, og mine meninger er helt mine egne ;-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Og har du noget på hjerte, som du liiiiiige må dele? ;-)