tirsdag den 25. februar 2014

16 ting du skal vide som blogger!

Har du allerede en blog, eller kunne du tænke dig at starte en? Hvis ja, så tag et kig på billedet nedenfor med 16 gode blogger-tips fra Trendsales!

Når jeg første gang ser en blog, registrerer jeg, hvad bloggen mon omhandler, hvordan den tager sig ud visuelt, og om der er en synlig unik afsender, som skiller sig ud fra mængden! Måske er emnet ikke unikt, måske er det endnu en blog, der omhandler livet som hjemmegående husmor, der syr børnetøj og bager boller, men hvor bloggen afspejler personens humor eller anderledes måde at gribe ting an, eller som fremstiller elementer på en anden måde, end jeg før har set...

Jeg synes, regel nr. 1 er, at din blog er personlig, og at du er passioneret omkring de emner, der interesserer dig! Dertil er det utroligt vigtigt, at du er tro mod dig selv, og at du ikke sætter urealistiske mål eller planer for et vist antal indlæg, der skal postes inden for en rum tid! Mange, inkl. jeg selv, kan komme til at have et billede af, hvordan man gerne ville være den superseje fuldtidsblogger, der kan skrive nye spændende indlæg flere gange om dagen, men hvor hverdagen med børn, familie og 117 gøremål også tager sin plads...

Selvfølgelig er læsere vigtige, hvis du gerne vil, at bloggen "lever", og der også kommer feedback på dine indlæg. Men det er også vigtigt at kunne mærke dit engagement og din indlevelse gennem skærmen, og det kan lige så vel mærkes gennem ét supergodt, nuanceret og gennemført indlæg frem for 37 ligegyldige, som man har set magen til 100 gange før...

Og så husk billederne - de gode skarpe billeder! Nok er teksten vigtig, men den kan også være kedelig uden de flotte detaljerede billeder ;-) Jeg er personligt træt af de mange halvslørede IPhone-billeder, som en del efterhånden benytter - måske i mangel af tid, eller på baggrund af at Instagram-manien har taget (for meget) over,  men jeg synes også, det kan udvise mangel på omhu og dedikation til bloggen.

For det visuelle førstehåndsindtryk er bare yderst essentielt, og det ses jo også på de efterhånden mange blogs, der kun helliger sig blogfortællinger bestående af billeder og måske kun lidt eller slet ingen tekst... Omvendt kan de slørede øjebliksbilleder måske netop give et glimt af nuet, som det tager sig ud uden redigering eller overvejelser omkring lukketid eller iso, så man skal i hvert fald gøre dig klar, hvad der er ens eget personlige sigte for sin blog!

Jeg er forøvrigt uhyre enig i det sidste råd fra Trendsales' blogger-guide: DRIK KAFFE! :-)
Værsgo' og læs de mange nyttige tips fra Trendsales herunder :-)

OBS: Det er tilladt at dele billedet, så længe du linker tilbage til Trendsales.dk.

http://magazine.trendsales.dk/media/1296493/16%20blogger%20tips%20infografik.jpg

OBS: Det er tilladt at dele billedet, så længe du linker tilbage til Trendsales.dk.

Måske har du selv flere gode tips, der kunne tilføjes?

           Trendsales Blog Partner
               * Jeg er med dette indlæg sponsoreret af Trendsales i form af diverse VIP-fordele,
                 men jeg modtager ikke betaling, og mine meninger er helt mine egne ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Og har du noget på hjerte, som du liiiiiige må dele? ;-)